Mødedato: 19.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Intern pulje - bevillinger og revideret budget

Der gives en status på den interne pulje og forslag til disponering af tilbageførte beløg fremlægges til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg

  • at Lokaludvalget tager revideret budget til efterretning, hvoraf det fremgår hvilke beløb der er tilbageført til puljen efter afsluttede regnskaber
  • at Lokaludvalget bevilger 33.000 kr. til en husstandsomdeling af valgfolder
  • at Lokaludvalget bevilger 65.000 kr. til belysningsprojekt på tunnel Korsager Allé/Åvendingen
  • at Lokaludvalget bevilger 8.000 kr. til en jubilæumsartikel i den lokale avis

Problemstilling

Forretningsudvalget foreslår, at Lokaludvalget giver følgende tre interne bevillinger:

Husstandsomdeling af valgfolder

Valgfolderen er foreløbig trykt i 700 eksemplarer til omdeling i kulturinstitutioner og til lokale arrangementer. Forretningsudvalget foreslår at valgfolderen genoptrykkes og husstandsomdeles i hele Brønshøj-Husum i uge 39 (ugen efter kommunalvalget). 

Prisen i budgettet er postdanmarks pris på omdeling. Det undersøges om en lokal spejdergruppe kan omdele folderen ligeså effektivt og systematisk til en tilsvarende eller billigere pris. 

Budget
Tryk, 22.000 eks. 10.652
Husstandsomdeling (Postdanmark) 22.260
I alt  32.912


Belysningsprojekt fra 'En på Lampen' - Tunnel ved Korsager Allé

I budgettet for den interne pulje er afset 30.000 kr. til et projekt i belysningsplanen. Det foreslås at supplere op med noget af den resterende pulje for at finansiere projektet Tunnel ved Korsager Allé/Åvendingen.

Tunnelen er dårligt belyst, og supplerende grundbelysning vil gøre tunnelen mere indbydende. Skolebørn færdes her til daglig. Belysningen kan eksempelvis være etablering af belysningsmast på begge sider af tunnelen. Projektet er i tråd med sikre skoleveje.

El-tel har givet tilbud på belysning således: Ved bro etableres der 1 belysningsmast på begge sider af tunnel, installation forsynes fra tunnel, lygter etableres i skel ca. 15 m fra tunnel. Overslagspris 58.200,00 kr. ex. moms. Der tages forbehold for at dette tilbud er fra medio 2012, og sekretariatet afventer en opdateret pris fra el-tel.

Der afses derfor 65.000 kr. for at tage højde for en eventuel prisstigning.

Jubilæumsartikel

Den 19. november 2008 holdt Brønshøj-Husum Lokaludvalg sit første møde. Forretningsudvalget foreslår, at de fem års jubilæum fejres med dels lidt boblevand på november-lokaludvalgsmødet og dels med en artikel, som sætter fokus på nogle af de mange bedrifter, Lokaludvalget har gjort i de fem år. Artiklen skal skrives af en journalist og fremhæve resultater og inititiativer (f.eks. kulturdag, kulturpris, to bydelsplaner, belysningsprojekter, hjertestartere, friluftsscenen, walks, xxx antal puljestøttede projekter og hvad der ellers kan graves frem). Der afses 8.000 kr. til journalisthonorar.

Brønshøj-Husum Avis kontaktes mhp at bringe artiklen.

Der resterer 104.051 kr. i den interne pulje (se revideret budget). Men der vil med stor sikkerhed komme lidt mere retur, når vi får afsluttet interne projekter som f.eks. kulturdag og mosetræf.


Løsning

Lokaludvalget godkender bevilling til husstandsomdeling af folder samt belysningsprojekt.

Økonomi

Status

INTERN PULJE - Revideret budget Budget vedtaget december 2012 Bevilget bevilget dato Rev. Budget Dato for revision
Miljøprojekter, ramme på 178.000 kr          
* radonprojekt 33.000 33.000 24.01.13 33.000  
* Cafémøder om Energi og isolering 18.200 14.800 18.04.13 14.800 19.09.13
* Naturcenter seminar (opr. Cykelloppemarked) 15.500 15.000 21.03.13 15.000  
* Haver for alle 15.000 15.000 21.03.13 15.000  
* Store Havedag 12.000 12.000 21.03-13 12.000  
* Mosetræf 30.000 30.000 20.06.13 30.000  
* Æbledag/miljøfestival 10.000 10.000 19.09.13 10.000  
* Madspild (udstilling i Rytterskolen) 15.500     15.500  
* Grøn jul i Rytterskolen 5.000     5.000  
* Affaldsindsamling (april) 8.000 0   0 19.09.13
* Æblets Dag (nu slået sammen med miljøfestival) 15.000 0   0 19.09.13
           
Borgermøder, ramme 65.000     30.928  
* Frederikssundsvej borgermøde   16.000 21.03.13 7.572 22.08.13
* Dialogmøde om bydelsplan på kulturdag   12.000 20.06.13 12.000  
* Valgmøde (BR-valget)   14.500 22.08.13 14.500  
           
Pulje til centrale aktiviteter 35.000     23.000  
* fælles kommunikation ifm valget   19.097 18.04.13 12.000 22.08.13
           
Husstandsomdelt bydelsavis 125.000 125.000 22.08.13 125.000  
Kulturdag 2013 150.000 150.000 21.03.13 150.000  
Gavlmaleri 50.000 0 - 0 22.08.13
Belysningsplan 30.000     30.000  
Kulturplan 15.000 15.000 24.01.13 15.000  
Kulturpris 2013 10.000 10.000 13.12.12 10.000  
Fast klumme i lokalaviserne 60.000 60.000 13.12.12 42.000 18.04.13
Reklamebander (Bellahøj og Tingbjerg) 12.000 12.000 13.12.12 12.000  
LU reklamefilm  15.000 15.000 20.06.13 15.000  
Repræsentation/lejlighedsgaver 5.000 5.000 13.12.12 5.000  
Brønshøj Walks 10.000 10.000 18.04.13 4.090 19.09.13
Bellahøj Friluftsscene, udviklingsplan 50.000 50.000 13.12.12 50.000  
Bellahøj Friluftsscene, jubilæumsevent 50.000 50.000 18.04.13 50.000  
Bydelsplan 15.000        
* Tryk af bydelsplanen   12.559 16.05.13 12.559  
I alt intern pulje 875.000 705.956   770.949  
Buffer, tilbageførte beløb       104.051  

Videre proces

Sekretariatet går videre med udførelsen.

Beslutning

Belysningsprojekt er frafaldet, da projektet allerede er udført og betalt andetsteds i kommunen.

Bevilling til husstandsomdeling af valgfolder blev godkendt. Det bemærkes, at den den omdeles i uge 49 og ikke uge 39, som skrevet i indstillingen. 

Bevilling til jubilæumsartikel blev godkendt. Erik Fisker ønskede en protokolbemærkning om, at han ikke kan stemme for, da beløbet er over målet.
Til top