Høring vedr. flytning af Husum Bibliotek til EnergiCenter Voldparken
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Lokaludvalget godkender høringssvar vedr. Husum Bibliotek
Problemstilling
Lokaludvalget modtog efter sidste møde sagen om flytning af Husum Bibliotek sagen i høring. Høringsfristen er 27. maj.
Husum Bibliotek er placeret i et dyrt privat lejemål, det er svært at finde fra gaden, vanskeligt at tilgå for handicappede, og at biblioteket har faldende besøgs- og udlånstal. Det er baggrunden for forslaget om at flytte biblioteket til billigere lokaler i tilknytning til andre kulturtilbud. EnergiCenter Voldparken huser daginstitutioner, idrætsfaciliteter, et folkekøkken, mange foreninger og et forhåbentlig kommende naturcenter.
Kulturudvalget har drøftet sagen og har lavet et udkast til høringssvar, som forretningsudvalget har indarbejdet sine bemærkninger i.
Løsning
Lokaludvalget godkender høringssvar vedr. Husum Bibliotek.
Økonomi
(ingenting)
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalget tager sagen op igen den 23. juni.
Beslutning
Høringssvaret blev godkendt med følgende rettelser:
- Ny indledning: Lokaludvalget så allerhelst, at Husum Bibliotek fik en anden central placering i gadeplan ved Frederikssundsvej, alternativt i tilknytning til Husum Skole.
- 2. halvdel af andet afsnit samt øvrige formuleringer om faldende besøgstal udgår
- Det tilføjes, at det undrer Lokaludvalget, at der peges på en placering så tæt på et nyt kulturhus/bibliotek i Tingbjerg.
- Det understreges, at det er vigtigt, at der også fremover vil være en materialesamling og en profil til det voksne publikum