Mødedato: 19.05.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Samarbejde med Socialforvaltningen om foreningsstøtte

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, som kan planlægge en fælles indsats med Socialforvaltningen.

Problemstilling

Socialforvaltningens decentrale Børne-familieenhed med adresse på Brønshøjvej 17 arbejder i øjeblikket med nogle nye metoder til at hjælpe deres borgere ind i nogle sunde lokale almenfællesskaber.

Medarbejdere fra Socialforvaltningen har været på besøg i Børne-, Unge-, Fritids-, og Idrætsudvalget og Forretningsudvalget, som begge finder deres tanker interessante og ser gode muligheder for et samarbejde mellem Lokaludvalget og Socialforvaltningen.

Forretningsudvalget foreslår, at Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, som sammen med forvaltningen planlægger en fælles indsats, evt. i form af en konference for foreninger eller andet.

Løsning

Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til samarbejdet med Socialforvaltningen.

Økonomi

Forretningsudvalget har fået det indtryk, at forvaltningen financierer de udgifter, der måtte være i samarbejdet. Dette skal afklares.

Videre proces

Arbejdsgruppen planlægger indsatsen i samarbejde med Socialforvaltningen, eventuelt også sammen med sekretariatet.

 

Beslutning

Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Lars Søndergaard, Ernst Sørensen og Christoffer Rosenkrands.

Til top