Bydelsplan - proces og nedsættelse af arbejdsgruppe
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller:
- at Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe for bydelsplansarbejdet.
- at Lokaludvalget bevilliger 5000 kr til postkort i forbindelse med borgerinddragelse.
Problemstilling
Lokaludvalgene i Københavns Kommune skal i 2016-2017 udarbejde bydelsplaner.
Der har i efteråret 2015 og foråret 2016 været arbejdet med modellen for næste runde bydelsplaner. Lokaludvalget har tidligere på året afgivet et høringssvar til udkastet, og udkast samt proces- og tidsplan har tidligere været rundtsendt.
Koncept for bydelsplaner m.v. forventes vedtaget i Økonomiudvalget den 17. maj og Borgerrepræsentationen den 26. maj. Konceptet adskiller sig fra tidligere års bydelsplaner ved at lægge op til et bredere tematisk fokus, og ikke kun være orienteret imod fysisk planlægning. Center for Byudvikling afholder 30. maj en workshop for interesserede medlemmer af alle lokaludvalg.
I Brønshøj-Husum afholdes der 4. september et heldagsseminar med fokus på bydelsplanen, hvor lokaludvalget udstikker den endelig strategi. Til arrangementer henover sommeren (Kulturdag, Mosetræf og Walks) indsamler lokaludvalgsmedlemmerne bl.a. ved hjælp af postkort input til planen.
Lokaludvalget nedsætter på mødet 16. maj en arbejdsgruppe, der får til opgave sammen med sekretariatet at:
- Udarbejde procesplan
- Idéudvikle borgerinddragelse
- Planlægge seminar 4. september
Pernille Høholt har meldt sig som interesseret i at deltage i gruppen.
Ditte Tøfting-Kristiansen og Lea Præstbro fra Brønshøj-Husum Lokaludvalgssekretariat deltager på mødet 16. maj, hvor der er afsat 45 min til præsentation af bydelsplansarbejdet, diskussion heraf og nedsættelse af arbejdsgruppe.
Løsning
Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe for bydelplansarbejdet, og afsætter penge til postkort til borgerinddragelse.
Økonomi
5000 kr af de rammebevilgede 50.000 kr bevilges til postkort til borgerinddragelse
Videre proces
30. maj: Workshop for interesserede lokaludvalgsmedlemmer fra alle lokaludvalg.
4. september: Lokaludvalgsseminar med fokus på bydelsplanen.
Beslutning
Der blev bevilget 5.000 kr. til postkort.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe med følgende medlemmer: Pernille Høholt, Ernst Sørensen, Hans S. Christensen, Christoffer Rosenkrands, Christian Hesselberg, Kirsten Møller, Michael Hoff og Sabah Qarasnane.