Mødedato: 19.05.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til "Ældredagen Brønshøj-Husum-Vanløse"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At lokaludvalget bevilger 19.150 kr. til projektet "Ældredagen Brønshøj-Husum-Vanløse".

Problemstilling

Arbejdsgruppen bag Ældredagen søger støtte til afholdelse af den årlige Ældredag for Brønshøj-Husum-Vanløse. Ældredagen afholdes den 6. oktober 2016 på Kulturstationen Vanløse.

Dagen kommer, lige som tidligere år, bl.a. til at indeholde stande med information om bl.a. motion, sundhed og kost. Herudover vil der være underholdning i form af jazzmusik, korsang af Eventyrkoret og foredrag af Maria Marcus samt velkomst ved sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen og områdechef Margrethe Kusk.

Ældredagen arrangeres af en arbejdsgruppe i samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen (Områdekontoret Vanløse-Brønshøj-Husum), Ældresagen Brønshøj-Vanløse samt ældreforeninger og aktivitetscentre i begge bydele.

Det er et gratis og offentligt arrangement. Målgruppen er lokale borgere i alderen 60+. Der reklameres bredt for arrangementet og arrangørerne forventer 500-600 deltagere.

Ansøgt beløb: 19.150 kr.

Forventede udgifter: 38.300 kr.

Det fremgår af ansøgningen, at der søges 32.000 kr. Ansøger søger dog kun halvdelen af beløbet, da Vanløse Lokaludvalg ligeledes søges om kr. 19.150.

Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, som indstiller, at ansøgningen støttes med det ansøgte beløb på 19.150 kr.

Forretningsudvalget støtter denne indstilling.

Løsning

At projektet bevilges støtte på kr. 19.150.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, og  projektet bevilges den ansøgte støtte på kr. 19.150. 
Til top