Mødedato: 19.04.2018, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Meddelelser

Høringer

Spildevandsplan: Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder for tiden med en ny spildevandsplan. Spildevandsplan 2018 forventes at blive sendt i otte ugers offentlig høring fra ultimo september 2018.

Kommuneplanstrategi 2018: er på vej i intern høring (med høringsfristen 19. juni). Økonomiforvaltningen tilbyder i høringsperioden at komme rundt til lokaludvalgene og holde et kort oplæg (ca. 15 min) om strategien samt at svare på eventuelle spørgsmål. Det afklares i formandsskabet og fagudvalgene om Brønshøj-Husum Lokaludvalg takker ja til dette om det i så fald skal ske på et lokaludvalgsmøde eller i et fagudvalg.

Arrangementer og invitationer

Besøg af Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen: Den nye borgmester er i gang med en rundtur til alle byens lokaludvalg. Hun kommer til Brønshøj-Husum torsdag den 27. september kl. 14.15-16.15. Formandsskabet og/eller forretningsudvalget vil lave et forslag til program Borgmesteren vil gerne inviteres på en cykel- eller gåtur rundt og se interessante steder.

Forskrift for Udendørs Musikarrangementer: Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen er i gang med at lave en evaluering af 'forskrift for udendørs musikarrangementer'. Hovedformålet med denne forskrift er at begrænse støjgener ved udendørs musikarrangementer, som holdes i parker, på byens pladser og andre lokaliteter i Københavns Kommune. Af de 48 steder i byen, som pt. er reguleret i forskriften, er ét sted i vores bydel, nemlig Bellahøj Friluftsscene. De to forvaltninger inviterer alle lokaludvalg til dialogmøde den 17. april kl. 19 med det formål at samle input til evalueringen (invitation er rundsendt på e-mail). Evalueringen forelægges Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget inden sommerferien. Teknik- og Miljøudvalget, der er myndighed på området, kan på den baggrund beslutte at igangsætte en ændring af forskriften. Hvis der skal ske ændringer, vil lokaludvalgene blive inddraget igen. Når der forelægger en opdateret forskrift, foreslår formanden at sekretariatet rundsender den til orientering til interessenter og naboer omkring Friluftsscenen.

Dialogmøde om ny integrationspolitik: Københavns Kommune skal have en ny integrationspolitik og inviterer alle københavnere til dialogmøder. Et af dem holdes på Tingbjerg Skole Tirsdag den 24. april, kl. 17-19. Tilmelding via https://www.kk.dk/bydind  senest den 17. april. Her kan du også sende dit input skriftligt, hvis du ikke har mulighed for at deltage på mødet.

 

 

Beslutning


Pernille Høholt fortalte at lægehuset i Tingbjerg bliver åbnet den 15 maj kl. 14.30. Sandsynligvis bliver det med deltagelse af borgmesteren.

Pernille Høholt fortalte også at KAB tilsyneladende nu arbejder for private seniorbofællesskaber i Tingbjerg frem for almene.
Til top