Mødedato: 19.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Spis Mosen - projektbeskrivelse og bevilling

Se alle bilag
Spis Mosen er et projekt som falder indenfor arbejdsplanen for det lokale miljøarbejde, offentlige arrangementer i Utterslev Mose

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. at Lokaludvalget godkender Spis Mosen og afser 3.750 kr. til projektet

Problemstilling

Spis Mosen afholdes den 19. april i Utterslev Mose. Der vil være oplæg om vilde urter og nogle guidede sanketure. Ved samme lejlighed skal folderen 'Spis Utterslev Mose' lanceres. Arrangementet skal styrke interessen for mosens naturværdier og er åben for alle. Se en mere detaljeret projektbeskrivelse i bilag.

Spis Mosen gennemføres i samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg, Mosens Venner og Foreningen Byhøst.

Økonomi

Den eneste udgift i projektet er honorar til Byhøst på 7.500 kr. Udgiften deles mellem de to lokaludvalg.

Miljøudvalget foreslår at Brøshøj-Husum Lokaludvalgs andel på 3.750 kr. tages fra posten i budgettet for puljen "Utterslev Mose: diverse offentlige arrangementer", som er på 10.000 kr.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top