Mødedato: 19.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Jazzkoncert m/ Papa Piders Jazzband fra Göteborg

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. At
Lokaludvalget bevilger 3.500 kr. til jazzkoncert med Papa Piders eller følger Kulturudvalgets indstilling og bevilger 7.000 kr.

Problemstilling

Brønshøj Copenhagen Jazz Club søger støtte til afholdelse af en jazzkoncert i Kulturhuset Pilegården den 11. april 2015.

Ansøger forventer 90 gæster inkl. bestyrelse og hjælpere. Entréprisen er 50 kr. for medlemmer af jazzklubben og 80 kr. for ikke-medlemmer. Koncerten annonceres offentligt, bl.a. med en pressemeddelelse til Brønshøj Husum Avis og på Kultunaut.

Støtten søges til honorar og forplejning af musikerne.

Ansøgt beløb: 10.500 kr.

Forventede udgifter: 10.500 kr.

Forventede entréindtægter: 3.500 kr.

Brønshøj Copenhagen Jazz Club har tidligere fået støtte til koncerter, senest til deres 25-års jubilæumskoncert i 2014.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller at der gives en underskudsgaranti på 7.000 kr., svarende til projektets udgifter fratrukket de forventede indtægter.

Ansøgningen har også været behandlet i forretningsudvalget, der indstiller at der gives delvis støtte på 3.500 kr. med den begrundelse, som står under 'Løsning B'.

Løsning

Der er en delt indstilling. Lokaludvalget beslutter enten:

A: Projektet gives en underskudsgaranti på 7.000 kr., svarende til projektets udgifter fratrukket de forventede indtægter.

eller

B: Projektet gives en underskudsgaranti på 3.500 kr. Ansøger opfordres til at sætte billetprisen op, hvis koncerten ikke kan gennemføres for den bevilgede støtte. Begrundelsen for at ikke at støtte med det fulde beløb er, at det ansøgte beløb vurderes at være relativt højt set i forhold til den forventede netværksskabende effekt og det forventede antal mennesker, der får glæde af projektet.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).

Beslutning

Projektet gives en underskudsgaranti på 3.500 kr. Ansøger opfordres til at sætte billetprisen op, hvis koncerten ikke kan gennemføres for den bevilgede støtte. Begrundelsen for at ikke at støtte med det fulde beløb er, at det ansøgte beløb vurderes at være relativt højt set i forhold til den forventede netværksskabende effekt og det forventede antal mennesker, der får glæde af projektet.

Beslutningen blev truffet uden afstemning.
Til top