Mødedato: 19.03.2009, kl. 18:30

Ansøgning om tilskud til Idrætsdag i Tingbjerg

Ansøgning om tilskud til Idrætsdag i Tingbjerg

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. marts 2009

 

 

9.      Ansøgning om tilskud til Idrætsdag i Tingbjerg

BHL  64/2009

 

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget besluttter at støtte Idrætsdag i Tingbjerg med 20.000 kr.

 

2. at der afsættes 20.000 kr. af puljemidlerne

 

Brønshøj-Husum Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. marts 2009:

 

Projektet bevilges den ansøgte støtte.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Daginstitutioner i Tingbjerg søger Lokaludvalget om 20.000 kr. i støtte, så Tingbjergs institutioner også i år kan afholde en fælles idrætsdag. I denne bydel, hvor der er der mange tosprogede børn, vurderes det særlig vigtigt at sikre kendskab til det at dyrke motion.

 

Der ansøges om økonomisk støtte til at gennemføre arrangementet i år, da institutionernes budgetter er meget små, og deres råderum til et sådan arrangement er forskellige. Der er ca. 300-400 børn der deltager, og hver institution stiller med personale samt nogle forældre.

 

De ansøgte midler skal bruges til: leje af stadion, opmåling af baner, leje af musikanlæg og højtaler, kørsel af materiale, fremstilling af diplomer, indkøb af økologisk frugt, nye T-shirt m.m.  

 

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget (BUFI), som indstiller, at projektet bevilges den ansøgte støtte. BUFI ønsker desuden at opfordre daginstitutionerne til at offentliggøre eller synliggøre, at Lokaludvalget har ydet støtte til projektet.

 

 

LØSNING

Det foreslås, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg støtter Idrætsdag i Tingbjerg med 20.000 kr.

 

ØKONOMI

Hvis Lokaludvalget vælger at støtte Idrætsdag i Tingbjerg med 20.000 kr. kan midlerne tages af puljemidlerne.

 

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 2.842.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2009.

 

Der er heraf allerede disponeret over kr. 456.627, som det fremgår af orienteringspunktet.

 

Der resterer dermed 2.385.373 kr. på 2009-budgettet.

 

Puljemidlerne er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.

 

 

BILAG

 

·        Ansøgning om støtte til Idrætsdag i Tingbjerg

 



 

Til top