Mødedato: 19.02.2009, kl. 18:30

Ansættelse af projektmedarbejder

Ansættelse af projektmedarbejder

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. februar 2009

 

 

11.      Ansættelse af projektmedarbejder

BHL  59/2009

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

 

1. at der ansættes en projektmedarbejder 37 timer pr. uge til at forestå behandling af puljeansøgninger og at bistå fagudvalgene med projekter, med delt finansiering, hhv. 50% pulje- og 50% sekretariatsmidler

 

2. at der i 2009 afsættes 167.880 kr. af puljemidler og 167.880 kr. af sekretariatsmidler til ansættelsen

 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede på mødet den 19. februar 2009 at ansætte en projektmedarbejder, idet 19 stemte for og 1 stemte imod.

Erik Fisker ønskede en protokolbemærkning om, at han stemte imod forslaget med den begrundelse, at der pt. ikke ses at være et behov for en væsentlig forøgelse af administrationen.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Et sekretariat med flere end en medarbejder vil bedre være i stand til at servicere Brønshøj-Husum Lokaludvalg og bistå med at udvikle Lokaludvalget og støtte op omkring Lokaludvalgets sager og projekter. For at få Brønshøj-Husum Lokaludvalg i gang og for at sikre kontinuitet på sekretariatet forslås, at der ansættes endnu en fuldtidsmedarbejder.

 

Der er nu ansat en udvalgssekretær for Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Udvalgssekretærens opgave er overordnet at sekretariatsbetjene lokaludvalget. En af lokaludvalgssekretærens kerneopgaver er i denne sammenhæng at udarbejde dagsordenen til det månedlige møde i udvalget (herunder udarbejde indstillinger, forberede sager, indhente information), afholde det månedlige møde og skrive beslutningsreferat og endelig efter mødet at følge op på de beslutninger udvalget træffer.

& nbsp;

Erfaringen fra andre lokaludvalg viser, at ca. 75 % af lokaludvalgssekretærens arbejdstid anvendes til at varetage kerneopgaven med lokaludvalgets "beslutningsmølle". Tilbage er der 25 % af lokaludvalgssekretærens arbejdstid til at bistå med andre aktiviteter, som Lokaludvalget ønsker at igangsætte.

 

Indenfor den økonomiske ramme som er givet til sekretariatsmidler til Brønshøj-Husum Lokaludvalg er det muligt at finansiere en halvtidsmedarbejder. Med sigte på at få etableret et sekretariat for Brønshøj-Husum Lokaludvalg, som råder over flere ressourcer til at igangsætte nye initiativer og understøtte underarbejdsgrupperne i deres arbejde, foreslås det, at lokaludvalget afsætter ressourcer til at ansætte en projektmedarbejder. Dette vil styrke sekretariatet, både i forhold til sekretariatsarbejdet og puljeansøgninger, men også i forhold til åbningstider, ferieafholdelse eller ved sygdom. 

 

Projektmedarbejderen ansættes til dels at varetage puljeområdet og dels til at understøtte Lokaludvalgets fagudvalg og arbejdsgrupper, bistå disse i projekter og dialogmøder, events og andre aktiviteter i bydelen, hjemmesideredigering og øvrige administrative opgaver.

 

LØSNING

For at få udvalget i gang og sikre kontinuitet i sekretariatets arbejde indstiller formanden at der ansættes en projektmedarbejder finansieret af 50% puljemidler og 50% sekretariatsmidler.

 

Finansiering

På årsbasis

2009

1 arbejdsplads

60.000

60.000

Løn til projektmedarbejder + ferie/pension

365.000

273.750

I alt

425.000

335.759

I alt puljemidler

212.500

167.880

I alt sekretariatsmidler

212.500

167.880

 

Bemærkninger til budgettet

Etablering af arbejdsplads koster omkring 60.000 kr. per. fuldtidsmedarbejder årligt. Prisen indeholder it- arbejdsplads, efteruddannelse, løn- og personaleadministration m.v. I finansieringsforslaget betales arbejdspladserne af sekretariatsmidlerne.

 

Der er budgetteret med ansættelse i ¾ af 2009.

 

Løn til projektmedarbejder er sat til 28.000 kr. pr. mdr. uden ferie/pensionsbidrag. Dette er et loft, som ikke udelukker kandidater med nogen erfaring i at søge. Men hvis der ansættes en nyuddannet, kan lønnen blive mindre.

 

 

ØKONOMI

Borgerrepræsentationen giver hvert år en pulje penge til at drive lokaludvalgenes sekretariater, herunder udgifter til løn til udvalgssekretær, lokaleleje, kontorhold, forplejning m.v. I 2009 har BR bevilget 1.321.000 kr. i sekretariatsmidler til lokaludvalg (pr. bydel).

 

Udover sekretariatsmidlerne giver BR hvert år lokaludvalgene en pulje til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.

 

Puljen fordeles mellem lokaludvalgene efter befolkningstallet. Brønshøj-Husum lokaludvalg har i 2009 fået tildelt 2.842.000 kr.

 

Vedtager Brønshøj-Husum Lokaludvalg at ansætte en projektmedarbejder (AC/HK), vil udgiften til løn mv. i 2009 være 335.759 kr. og fremover være 425.000 årligt. Følger Brønshøj-Husum Lokaludvalg den fordelingsnøgle mellem finansiering af sekretariatsmidler henholdsvis puljemidler, som er beskrevet i indstillingen, skal der i 2009 afsættes 167.880 kr. af hhv. sekretariatsmidlerne og puljemidlerne.

 

 

VIDERE PROCES

Såfremt Lokaludvalget kan tilslutte sig indstillingen, udarbejder sekretariatet jobopslag, udvælger ansøgere, samt afholder ansættelsessamtaler i samarbejde med formandskabet, hvorefter udvalgssekretæren ansætter den rette kandidat.

 

 



 

Til top