Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter
Under dette punkt vil tovholdere for Lokaludvalgets egne projekter på mødet orientere om status
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Områdefornyelse Husum
Områdefornyelse Husum arbejder med at afslutte alle igangværende projekter.
Til belysning af den kommende kunstgræsbane arbejdes der nu med en model med 8 mindre og afskærmede lysmaster for at imødekomme de omkringboendes ønsker om det mindst mulige lysindfald på deres parceller. Ved fordelingen af de sidste midler fra Områdefornyelsen fik Husumpark´projektet 500.000 kr.
Energicenter Voldparken fik ved samme lejlighed 2 mio. kroner fra Områdefornyelse Husum. De skulle bl.a. bruges til udsmykning af foyeren, modernisering af to køkkener, kommunikationsplan og skilte/belysning på udeområderne.
Kommunen udvider ”den grønne forbindelse” i begge ender for 10 mio. kroner, således at den starter fra Dyssevænget og ender i Tingbjerg. Desuden etableres der lys på den resterende del af cykel/gangstien langs Vestvolden i vort område.
Husum Bypark er ved at være færdig. Der udestår blot fornyelse af nogle planter, reparation af legeredskaber samt etablering af toilet og støbt juletræsfod. Der bliver ikke som tidligere planlagt afholdt en genindvielsesfest. Firmaet, der har stået for etablering af parken, har som følge af de konstaterede mangler påtaget sig driften af denne i endnu et år. Der arbejdes stadigvæk med hvordan parkens scene kan afskærmes imod regn og blæst.
Julens indtog i det gamle Vandtårn
Lokaludvalgets julearrangement i Rytterskolen og Brønshøj Vandtårn blev afholdt den 6. december, og både arrangementet og lysudsmykningen på Rytterskolen og vandtårnet har fået megen ros. Lyset på vandtårnet bliver siddende til den 7. januar 2015.
På dagen indsamlede Kulturudvalget forslag til den fremtidige brug af Vandtårnet, som vil blive sendt til kommunens Kultur- og Fritidsudvalg.
"Stop indbrud - Start snakken"-kampagne
Den 9. december var Ernst Sørensen og Pernille Høholt fra Social- og Sundhedsudvalget på gaden for at skabe opmærksomhed omkring kampagnen "Stop indbrud - Start snakken", der har til formål at give gode råd til at undgå indbrud i private hjem. Sammen med tre betjente blev der uddelt gratis risengrød og flyers foran Føtex på Frederikssundsvej.
Vejledning for private fællesveje
Projektgruppen og de øvrige lokaludvalg har imødekommet Brønshøj-Husum Lokaludvalgs ønske om at lægge yderligere beslutningskompetence over til styregruppen, der nu har øget indflydelse på projektet indhold og økonomi. Det vil sandsynligvis betyde en forsinkelse af projektet. Revidering af tidsplan og en endelig kompetenceafklaring vil finde sted på det første styregruppemøde, der afholdes den 14. januar. Freddy Ingvorsen er inviteret til at deltage på det møde, som Brønshøj-Husum Lokaludvalgs repræsentant i styregruppen.
Økonomi
Beslutning
Janni Nielsen, Freddy Ingvorsen, Morten Andersen og Hans S. Christensen fortalte om afslutningsseminaret med de unge bydelsambassadører den 17. dec. Eleverne fremlagde konkrete projektideer til lokaludvalget og viste stort engagement i arbejdet med byudvikling og ideen om et lokalt ungeråd. Børn-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget vil samle op på projektet og komme med et forslag til, hvordan der kan arbejde videre.
Julens indtog i Vandtårnet blev afviklet med succes. Der er lavet en opsamling af de ideer, der kom ind på postkortene, som ser sendt til Carl Christian Ebbesen som en julehilsen.