Mødedato: 18.05.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Formænd og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.

Brønshøj-Husum Walk: Social- og Sundhedsudvalgets arrangement Brønshøj-Husum Walk 2017 er klar til at køre af stablen fredag den 19. maj. Arrangementet starter i Utterslev Mose og slutter i Pilegården. Som noget nyt er der i år hyret en sansemotorisk terapeut, som vil lave aktiviteter på den nye aktivitetsplads.

Skulptur i Husum Bypark: Lis Søkvist arbejder fortsat på at få Skulpturen ”Den granskende pige” tilbage til Husum Bypark. Hun har endnu ikke modtaget svar på sin skrivelse til Borgerrepræsentationen.

Naturbyen: Miljøudvalget planlæger at arrangere en netværksdag til efteråret for alle i bydelen der har lyst til at engagere sig i konkrete miljø/natur/klima-aktiviteter. Formålet er at skabe nye laug/projekter/initiativer, men også være orienteret mod muligheden for at skabe et samlende grønt netværk/forening evt, i regi af Naturbyens Venner (som en art Agenda21 forening).

Naturbyens Aktivitetskalender for 2. halvår er under planlægning. Forslag til aktiviteter sendes til sekretariatet inden 1. juni.

Beslutning

Laust Andersen og Lis Søkvist arbejder videre med forslag til placering af en alternativ skulptur i Husum Bypark. Forretningsudvalget vil også drøfte det på sit kommende møde.

Sheikh Mohammed orienterede om, at Cricketklubben i samarbejde med SSP har revet et skur ned, hvor uroskabende unge hang ud. Cricketklubben plages af drænproblemer på banen og mangler penge til nye initiativer.

Til top