Mødedato: 18.05.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Ansøgning om støtte til "Juletræ på Brønshøj Torv 2017"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 41.500 kr. til projektet "Juletræ på Brønshøj Torv 2017".

Problemstilling

Brønshøj Torv Juletræsfond v/ Lars Hornum søger støtte til at opsætte juletræ med julelys på Brønshøj Torv fra den 24. november til slutningen af december 2017.

Ansøgt beløb: 40.500 kr.

Forventede udgifter: 40.500 kr.

Projektet rummer udgifter til juletræet, opsætning af træ + lys samt opbevaring af hegn og lyskæder. 

Ansøger bidrager til aktiviteten i form af frivilligt arbejde. Ansøger samler penge ind lokalt til af afholde et arrangement den fredag den 24. november, hvor juletræet tændes.

Der annonceres i samarbejde med Brønshøj Husum Avis og Netavisen 2700. Desuden er der oprettet en gruppe på Facebook.

Lokaludvalget har tidligere år støttet traditionen om at have juletræ på Brønshøj Torv, senest med 40.500 kr. i 2016.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til, at imødekommes med et beløb på 38.600 kr. Beløbet er samme størrelse, som der tildeles ”Juletræ i Husum 2017”. Forretningsudvalget indstiller, at der gives støtte som ansøgt.

Løsning

Der er en delt indstilling. Lokaludvalget beslutter enten:

A: Projektet bevilges støtte på 41.500 kr.

eller

B: Projektet bevilges delvis støtte på 38.600 kr.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).

 

 

Beslutning

Projektet bevilges den ansøgte støtte på 41.500 kr.

Til top