Mødedato: 18.03.2010, kl. 19:00
Ansøgning om tilskud til Madkursus - Sund, økologisk og billig mad
Se alle bilag
Til top
Ansøgning om tilskud til Madkursus - Sund, økologisk og billig mad
17. Ansøgning om tilskud til Madkursus - Sund, økologisk og billig mad (2010-42594)
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
at Lokaludvalget følger indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget og giver afslag på støtte til Madkursus ? Sund, økologisk og billig mad
Problemstilling
Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum søger om 18.800, 00 kr. til afholdelse af madkurset ?Sund, økologisk og billig mad? for enlige forældre og deres børn i Brønshøj-Husum.
Madkurset afholdes for den enlige, travle forælder og deres børn, og skal vise en vej til at tilberede god, sund og billig klimavenlig og økologisk mad på kort tid. Kurset forventes at give de deltagende børn en positiv social oplevelse af hvordan sund mad kan smage og tilberedes. Forældrene forventes at få gode erfaringer med at lave mad på en nem og overskuelig måde og som deres børn har lyst til at spise. Hensigten er ligeledes at forældrene skal udbrede deres nyerhvervede viden til deres netværk og danne madklubber, madfællesskaber eller bringe fælles madlavning ind i allerede etablerede familieklubber.
Madkurset forløber over 3 gange på en hverdag over tre uger, samt en opfølgningsdag 4 uger efter kursets afslutning. Hver kursusgang byder på nye opskrifter og der undervises i forskellige temaer; madplaner, madspild, ernæringskvalitet osv.
Der er ikke søgt eller bevilget støtte fra anden side. Projektet medfinansieres fra Miljøpunktet med 38.900 kr. Deltagerbetaling udgør 400 kr. Det ansøgte beløb skal anvendes til kursuslederløn (11.200 kr.), råvarer (3.000 kr.) og reklame (5.000 kr.).
Kurset afholdes et centralt sted i Brønshøj-Husum, formentlig Husum Skole, mandag d.14., 21. og 28. april fra kl. 17-19, samt 30.maj (opfølgningsdag). Det forventes at 12 børn og 8 voksne vil deltage pr. kursusgang og 50 vil deltage i opfølgningsdagen.
Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget (SOSU), som indstiller at der gives afslag. På det tidspunkt, hvor SOSU behandlede ansøgningen var der ikke aftaler om lokaler (Miljøpunktet har efterfølgende meddelt, at der er lavet aftale med Husum Skole). Det blev nævnt i den oprindelige ansøgning at holde arrangementet i Kulturhuset Pilegården, hvilket SOSU ikke vurderer som velegnet. SOSU vurderer desuden, at deltagerbetaling er meget lav. Den største budgetpost er lederløn, der er sat til 300,- kr./t., mens det anføres at der er egenfinansiering på 38.900, som i det væsentlige er frivilligt arbejde sat til 300 kr./t. SOSU bemærker, at såfremt Lokaludvalget beslutter at bevilge støtte, at det det i så fald bliver på vilkår der svarer til kultur- og fritid (fritidsundervisning; aftenskoler).
Løsning
Der gives afslag på støtte med den begrundelse, at projektet vurderes at have en relativt snæver målgruppe og komme et meget lille antal familier til gode, set i relation til temmelig store udgifter. Derudover vurderes det, at deltagerbetalingen er meget lav. Endelig undrer det Lokaludvalget, at der anføres en egenfinansiering på 38.900 kr. som må formodes at være frivilligt arbejde sat til 300 kr./t.
bilag