Mødedato: 18.03.2010, kl. 19:00
Ansøgning om tilskud til Tingbjerg Byfest
Se alle bilag
Til top
Ansøgning om tilskud til Tingbjerg Byfest
16. Ansøgning om tilskud til Tingbjerg Byfest (2010-42586)
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
at Lokaludvalget følger indstillingen fra Kulturudvalget og bevilger 75.000 kr. til Tingbjerg Byfest fra puljemidlerne
Problemstilling
Fællesrådet søger i samarbejde med boligforeningerne FSB og SAB ? Tingbjerg Områdesekretariat om 75.000 kr. til Tingbjerg Byfest.
Arrangørerne vil afholde en byfest i Tingbjerg, der skal vise den brede vifte af aktiviteter der eksisterer i Tingbjerg og dermed afspejle og synliggøre Tingbjerg som en mangfoldig bydel i en mangfoldig by. Programmet vil indeholde: optræden af lokale børn og unge, musik, dans, sang, udstillinger, oplysningsboder, café og madboder, konkurrencer, institutioner og foreninger medvirker med forskellige aktiviteter.
Byfesten afholdes i et samarbejde med områdets mange institutioner, skole, bibliotek, boligafdelinger og foreninger.
Byfesten annonceres på hjemmesider, Lokalaviserne, beboerblade, løbesedler, opslag i opgange og via lokaltv.
Byfesten medfinansieres af arrangørerne med 283.000 kr. Dertil er puljen ?ViKBH?r? ansøgt om 92.500 kr. Salg af drikkevarer er ikke modregnet i budgettet.
Byfesten afholdes på Skolesiden 2 på skolens sportsplads fredag d.7. og lørdag d.8.maj. Det forventes at mellem 2000-2500 vil deltage. Byfesten er åben for alle i og udenfor Tingbjerg.
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller, at projektet bevilges den ansøgte støtte.
Løsning
Projektet støttes.
Økonomi
Hvis Lokaludvalget vælger at støtte projektet, kan midlerne tages af puljemidlerne.
Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 2.860.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2010. Der resterer 1.615.995 kr. til disposition på 2010-budgettet.
Puljemidlerne er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
bilag