Mødedato: 18.03.2010, kl. 19:00
Ansøgning om tilskud til Sund mad event fra Miljøpunktet
Se alle bilag
Til top
Ansøgning om tilskud til Sund mad event fra Miljøpunktet
11. Ansøgning om tilskud til Sund mad event fra Miljøpunktet (2010-42592)
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
at Lokaludvalget følger indstillingen fra Forretningsudvalget og bevilger 22.800 kr. til Sund mad event fra puljemidlerne
Problemstilling
Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum søger om 22.800 kr. til en Sund mad event.
Mad eventen skal afholdes i forbindelse med By Night arrangementet i Husum. Eventen forløber over 30 minutter, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve hvor nemt det er at lave sund, billig og økologisk mad. Maden spises bagefter af både deltagere og tilskuere, mens kursuslederen fortæller om hvordan alle nemt, hurtigt og billigt kan tilberede sund økologisk mad. Eventen afholdes af tre omgange.
Eventen skal bidrage til at gøre By Night arrangementet til en oplevelsesrig aften med stort læringspotentiale for alle, der kan inspireres til at gøre deres madlavning velsmagende, økologisk, billig og sundere.
Der er ikke søgt eller bevilget støtte fra anden side. Projektet har en egenfinansiering på 19.475 kr. Det ansøgte beløb skal anvendes til kursuslederløn (2.800 kr.), råvarer (15.000 kr.) og reklame (5.000 kr.).
Eventen annonceres i lokalpressen, via nyhedsmail og pressemeddelelser til et udsnit af landsdækkende aviser.
Eventen afholdes d.28.maj 2010 og henvender til sig alle interesserede borgere i Brønshøj-Husum. Det forventes at ca. 90 personer vil deltage i de tre events + tilskuere.
Kulturudvalget har afvist at behandle ansøgningen, da udvalget vurderede, at der ikke var overensstemmelse mellem det fremlagte budget og projektbeskrivelsen.
Årsagen viser sig at være, at der er en fejl i underoverskriften i budgettet, som forvirrer og henviser til en anden ansøgning. Men selve budgettallene er korrekte.
Forretningsudvalget har derfor også behandlet ansøgningen og indstiller, at projektet bevilges den ansøgte støtte.
Løsning
Projektet støttes.
Økonomi
Hvis Lokaludvalget vælger at støtte projektet, kan midlerne tages af puljemidlerne.
Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 2.860.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2010. Der resterer 1.615.995 kr. til disposition på 2010-budgettet.
Puljemidlerne er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
bilag