Gasvarmere til vandtårnet
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Lokaludvalget bevilger 15.000 kr. til to gasvarmere til vandtårnet
Problemstilling
Kirsten Møller foreslår, at Lokaludvalget investerer i to gasvarmere, som kan bruges til arrangementer i Brønshøj Vandtårn.
Det store betontårn er koldt og køligt hele året, og især til arrangementer om vinteren er det nødvendigt med opvarmning. Arrangementsbudgetter indeholder derfor oftest budgetposter til leje af el- eller gasvarmere.
Jan Lindbo, chef for KulturNord, som er ansvarlig for Brønshøj Vandtårn har givet samtykke til, at gasvarmerne kan opbevares permanent i vandtårnet.
Gasvarmerne vil være gratis at låne for alle brugere af vandtårnet, forudsat at man selv supplerer med gasflasker til eget brug.
Løsning
Der indkøbes 2 stk. 27KW Master gasvarmekanoner samt 4 stk. 11 kg letvægts gasflasker til en samlet pris på 15.000 kr. ex moms.
Der er givet tilbud på levering fra Kjøbenhavns Juleudsmykning, som i forvejen leverer strøm og julelys til vandtårnet.
Økonomi
Pengene tages fra restpuljen, hvor der resterer 68.271 kr.
Videre proces
Gasvarmerne indkøbes og leveres, så de kan bruges til Jul i Vandtårnet 3. december.