Mødedato: 17.09.2020, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Fysiklokalet på 1. sal

Høring vedr. Farumruten - udvidelse af cykelsti og øget belysning

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender Byudviklingsudvalgets udkast til høringssvar vedr. Farumruten - udvidelse af cykelsti og øget belysning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 20. april 2020 at fremrykke og genstarte projektet "Farumruten, dobbeltrettet cykelsti og belysning", som ellers var blevet berosat grundet anlægsloftet den 7. januar 2019. Projektet blev finansieret i Budget '16. 

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt projektmateriale til intern høring hos lokaludvalget. 

Projektet omfatter udvidelse af supercykelstierne fra 2,5 meter til op til 4 meter, samt belysning af cykelstierne, på strækningen langs Hareskovvejen/Hillerødmotorvejen fra Mosesvinget til kommunegrænsen til Gladsaxe Kommune. Desuden indgår der mindre terrænreguleringer i projektet. Utterslev Mose er fredet, og projektet ændrer ikke på søernes form.

Forvaltningen har afholdt besigtigelse af området onsdag den 26. august 2020, hvor lokaludvalget, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Naturplejelauget var inviteteret.
Palle Lolk deltog fra lokaludvalget. 

Efter besigtigelsen har forvaltningen reduceret antallet af træer, der fældes, fra 16 til 9 træer. Se den nyeste projektbeskrivelse som bilag. 

Løsning

Byudviklingsudvalget har udarbejdet et udkast til høringssvar. Miljøudvalget havde ingen yderligere kommentarer. 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og godkender udkastet til høringssvar.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

Til top