Sejlende Naturplejelaug i Fæsningskanalen (kajak)
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg godkender præsentationen af 'det sejlende naturplejelaug Fæstningskanalen'.
2. at Brønshøj-Husum lokaludvalg godkender følgebrevet til Teknik- og Miljøborgmesteren.
Problemstilling
Der samler sig meget affald i Fæstningskanalen og der findes ingen form for renholdelse af vandoverfladen. I fredningsbekendtgørelsen åbnes der mulighed for sejlads i forbindelse med naturpleje. Erfaringer viser, at det er muligt at få indsamlet store mængder affald gennem frivillig indsats via miljøkajakordningen.
Teknik- og Miljøborgmesteren har udtrykt opbakning for igangsættelse af et pilotprojekt. Igangsættelse af et pilotprojekt kræver, at Teknik- og Miljøforvaltningen beder Naturstyrelsen om fuldmagt til at ansøge Fredningsnævnet om tilladelse til projektet. Derfor er projektet tænkt som et samarbejdsprojekt mellem lokaludvalget og forvaltningen. Der skal udarbejdes en projektbeskrivelse, der tydeliggør de organisatoriske rammer omkring et sejlende naturplejelaug og hvorledes indsatsen tager hensyn til fugleliv og fortidsminde.
Løsning
Miljøudvalget og Forretningsudvalget har drøftet pilotprojektet og der er enighed om at arbejde på at realisere pilotprojektet.
Økonomi
Projektet har ingen økonomisk konsekvens for Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Videre proces
Sekretariatet fremsender følgebrevet til Teknik- og Miljøborgmesteren.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.