Mødedato: 17.05.2018, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)
2700Kulturdag - orientering og besøg af Peter Rønn
Tidligere beslutninger
16-11-2017: Lokaludvalget bevilgede 287.200 kr. til 2700Kulturdag i 2018.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg afholder i år 2700Kulturdag på Brønshøj Torv lørdag den 9. juni. 2700Kulturdag planlægges og gennemføres i år i samarbejde med Peter Rønn Musikoplevelser. Peter Rønn orienterer om status for planlægningen af festivalen.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Videre proces
Efter festivalens afholdelse leverer Peter Rønn en skriftlig afrapportering og publikumsanalyse der giver anbefalinger til fremtidig organisering af 2700Kulturdag, herunder økonomi og projektledelse.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.