Bydelspris - bevilling og indstilling (lukket punkt)
Indstilling
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til årets Bydelspris
- at Lokaludvalget godkender formandsskabets indstilling vedr. modtager af bydelsprisen
Problemstilling
Bydelsprisen kan tildeles en, som har gjort noget helt særligt for bydelen Brønshøj-Husum. Til en, som har bidraget til at bydelen er blevet et kvalitativt rigere og bedre sted at bo og færdes i. Og derved er med til at gøre vor bydel kendt for at være et attraktivt område.
Prisen kan tildeles grupper, klubber, foreninger, institutioner, forretninger og enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats for at skabe en levende udvikling i Brønshøj-Husum og dermed bidraget til at gøre vores bydel som et attraktivt sted at bo, handle og leve i.
Prismodtagere, som kan komme i betragtning, har:
- Ydet en særlig indsats for at fremme udviklingen af et godt og levende miljø for borgerne i Brønshøj-Husum
- Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator for fornyelse og udvikling af det fysiske miljø og/eller det sociale og kulturelle liv i bydelen og dermed gjort Brønshøj–Husum kendt som en attraktiv bydel.
- Udvist mod og nytænkning.
Fristen for indsendelse af forslag var den 14. maj. Med æren følger 10.000 kr. og prisen vil blive uddelt på Kulturdagen.
Løsning
Lokaludvalget godkender formandsskabets indstilling vedr. bydelspris.
Økonomi
Pengene er budgetteret og tages fra pulje B.
Videre proces
Vinderen offentliggøres på 2700Kulturdag den 9. juni 2018.