Udpegning af repræsentanter til eksterne bestyrelser og andre arbejdsgrupper
Indstilling
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
- At lokaludvalget indstiller en repræsentant til fonden EnergiCenter Voldparken
- At lokaludvalget indstiller en repræsentant til EnergiCenter Voldparken, bestyrelsen for Udviklingsforeningen
- At lokaludvalget indstiller en repræsentant til Pilegårdens Venner
- At lokaludvalget indstiller to repræsentanter til Brønshøj Vandtårn følgegruppe
- At lokaludvalget indstiller 1-3 repræsentanter til Letbane følgegruppe
- At lokaludvalget vælger medlemmer til en arbejdsgruppe for Naturbyen
- At lokaludvalget indstiller en repræsentant til arbejdsgruppen for Mere Musik for Byens Børn
Problemstilling
Lokaludvalget er inviteret til at være repræsenteret i række bestyrelser og følgegrupper. Der skal udpeges repræsentanter til disse poster for den nuværende lokaludvalgsperiode. Hvis det ikke er en arbejdsgruppe nedsat af lokaludvalget selv, skal repræsentanterne godkendes af Borgerrepræsentationen.
EnergiCenter Voldparken, fonden
Lokaludvalget har som såkaldt visionsejer og fondsstifter bidraget med etableringen af den socialøkonomiske virksomhed ECV. Virksomheden drives som en selvejende fond. Bestyrelsen består af 5 personer, hvoraf Lokaludvalgets har én plads. Den socialøkonomiske virksomhed står for kantinedrift mv. på EnergiCenter Volparken, hvor et eventuelt overskud bruges til at støtte Foreningen til Udvikling af EnergiCenter Voldparken til at fremme af visionen for ECV som et dynamisk center for aktiviteter indenfor kultur sundhed og idræt i bydelen.
Nuværende repræsentant: Nicolaj Hvid (siden 2011).
EnergiCenter Voldparken, bestyrelsen for Udviklingsforeningen
Foreningens formål er at være det samlende og koordinerende organ for de foreninger, virksomheder og institutioner, der driver aktiviteter på EnergiCenter Voldparken. Foreningen tilbyder faciliteter for aktiviteter og arrangementer for kommunens borgere til fremme af visionen for EnergiCenter Voldparken.
Nuværende repræsentant: Mikkel Houmann
Pilegårdens Venner (KFF)
I bestyrelsen ”Pilegårdens Venner” sidder et par brugerrepræsentanter, en lokaludvalgsrepræsentant og leder af Pilegården, Mette Bøgelund, samt lederen af Kultur Nord, Jan Lindboe. Foreningens formål er at arbejde for at Kulturhuset Pilegården skal være et levende, dynamisk og åbent kulturtilbud i bydelen Brønshøj-Husum. Torsdag d. 24.5 afholdes årsmøde og valg til bestyrelse i Kulturhuset Pilegårdens Venner.
Nuværende repræsentant: Niels Jørgen Madsen
Brønshøj Vandtårn følgegruppe (KFF)
Følgegruppe giver Kulturhuset Pilegården rådgivning og inspiration i forhold til udvikling af Brønshøj Vandtårn som lokalt kultursted, herunder udviklingen af Vandtårnets kulturelle profil, engagering af lokale kræfter og koordinering af kontakt til politikere og forvaltninger. Følgegruppen består af repræsentanter fra Kulturhuset Pilegården og Kultur og Fritid Nord samt to repræsentanter fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Nuværende repræsentanter: Christoffer Rosenkrands og Kirsten Møller.
Mere Musik for Byens Børn arbejdsgruppe (BUF)
Projekt i Børne- og Ungeforvaltningen som kørte i 2015-17. Projektet giver støtte til projekter som tilbyder frivillig musikundervisning til flere børn i København. Særlig fokus på børn fra mindre ressourcestærke hjem og med afsæt i klubber, fritidsinstitutioner, kulturhuse og -foreninger. Kirsten Møller har været Lokaludvalgets repræsentant indtil 2017. Det afklares med BUF, om projektet fortsætter.
Naturbyen arbejdsgruppe (LU)
Naturbyen er et af Lokaludvalgets centrale projekter og en indsats i bydelsplanen. Som led i at få realiseret ideen om et urbant naturcenter i Husum, skal der nedsættes en tværgående styregruppe, gerne med deltagelse af alle lokaludvalgets fagudvalg og interessenter omkring ECV.
Nuværende arbejdsgruppe: Mads Kolte-Olsen (DDS Spejderne), Jan Lindboe (chef i Kultur Nord, KFF), Richard Hare (Miljøudvalget), Nicolaj Hvid (ECV) og fra Lokaludvalget: Søren Michael Hoff og Hans S. Christensen.
Letbane følgegruppe (ØKF)
Følgegruppen består af repræsentanter fra Bispebjerg og Brønshøj Lokaludvalg, Ældrerådet og Handicaprådet. Hvert Lokaludvalg kan være repræsenteret af 1-3 personer. Følgegruppen er nedsat for at kvalificere de undersøgelser, som bliver lavet af forvaltningen og kommunens rådgivere, og gennem den løbende sparring og dialog undervejs i forløbet sikre en dialog med lokale interesser. Dertil drøftes og planlægges borgerinddragelse i følgegruppen. Københavns Kommune, Gladsaxe, Region Hovedstaden og Metroselskabet har i 2017 arbejdet på en såkaldt udvidet screening, hvilket er yderligere undersøgelser af en mulig letbane fra Nørrebro station til ring 3. Undersøgelserne skal bygge videre på det forstudie som blev gennemført 2012-2014. Følgegruppen har deltaget i et enkelt møde i 2017. Forvaltningen forventer at indkalde følgegruppen til et møde i juni 2018 vedr. status på den udvidede screening og en række supplerende analyser.
Nuværende repræsentanter: Palle Lolk, Stig Kaspersen og Tahira Ashraf.
Løsning
Lokaludvalget indstiller repræsentanterne til Borgerrepræsentationen.
Videre proces
Lokaludvalgets repræsentanter skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Funktionsperioden er 2018-21 medmindre andet er oplyst fra foreningens side.
Hvis Lokaludvalget udpeger nye repræsentanter, skal de godkendes af BR.
Beslutning
Mikkel Houman blev indstillet som lokaludvalgets repræsentant til EnergiCenter Voldparken, bestyrelsen for Udviklingsforeningen
Niels Jørgen Madsen blev indstillet til repræsentant til Pilegårdens Venner
Kirsten Møller, Christoffer Rosenkrands og Søren Cloos blev indstillet som repræsentanter til Brønshøj Vandtårn følgegruppe. Sekretariatet spørger Pilegården om lokaludvalget kan have tre repræsentanter. Såfremt dette afvises med henvisning til kommissoriet for følgegruppen, tages sagen op igen af Lokaludvalget.
Palle Lolk, Tahira Asraf og Pernille Høholt blev indstillet til følgegruppe for Letbanen.
Det blev besluttet at udskyde nedsættelsen af en arbejdsgruppe for Naturbyen
Udpegning af en repræsentant til arbejdsgruppen for Mere Musik for Byens Børn blev også udskudt indtil forvaltningen har afklaret en driftsmodel for projektet, som fra 2018 har fået en varig bevilling.