Store grønne projekter - status og temadrøftelse
Indstilling
Formanden indstiller
1. at Lokaludvalget orienteres om og drøfter status på de store grønne projekter
Problemstilling
I 2016 kommer der efter al sandsynlighed skub i Lokaludvalgets centrale større projekter på miljøområdet. Sekretariatets miljømedarbejder deltager på mødet og giver sammen med Miljøudvalget og Erik Fisker, som deltager i styregruppe for Utterslev Mose, en status på de tre store projekter.
Naturbyen
Naturcenteret er efterhånden integreret i byudviklingsstrategien for Tingbjerg-Husum og den dertil knyttede budgetproces. Lokaludvalget kan drøfte:
- Hvordan kan vi styrke det lokale ejerskab til Naturbyen? Hvilke foreninger og lokale aktører kan Lokaludvalget inddrage hvordan?
- Hvordan kan vi arbejde med Naturbyen i bydelsplanlægningen
Utterslev Mose Helhedsplan
Utterslev Mose står foran en delvis oprensning samt udarbejdelsen af en helhedsplan, ligesom første runde af mosepuljen er uddelt.
- Hvordan kan Lokaludvalget være med til at skabe en større synlighed om disse mosepuljen (næste ansøgningsrunde til august) og hjælpe lokale kræfter med at få gode ideer? (der kan med midler fra puljen eksempelvis sættes gang i kunstprojekter, ensomhedsprojekter, bevægelsesprojekter, formidlings- og læringsprojekter og meget mere).
Vestvolden
Med budget 2016 blev afsat 1,5 mio til 'Samskabelsesprojekt Vision Vestvolden', en proces for at lave samlet plan for friluftslivet, naturen og kulturhistoriske fortællinger. Det er muligt at Lokaludvalget og/eller sekretariatet vil få en delopgave i dette projekt.
- Kan Lokaludvalget skabe nye traditioner og aktiviteter på Vestvolden i forbindelse med eksempelvis Kulturnatte og Naturens Dag - og hvordan?
Generelle spørgsmål til drøftelse
- Hvordan kan de tre store projekter blive en løftestang for mere end den dagsorden, der handler om miljø, klima og natur?
- Hvordan kan projekterne knytte an til lokaludvalgtes øvrige fagområder? (eksempelvis sundhedsfremme, etablering af fællesskaber, samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og foreninger) - og hvilke fagudvalg har lyst til at engagere sig?
- Hvordan kan vi bruge bydelsplanlægningen til at sætte fokus på projekterne?
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.