Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Formænd og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.
Status på Kulturudvalgets projekter
Samarbejde med eksterne aktører på Bellahøj Friluftsscene: Den 15. december mødes Søren Krøigaard og Søren Cloos sammen med en repræsentant fra Kulturhuset Pilegården med repræsentanter fra Strøm festival og fremviser Bellahøj Friluftsscene med henblik på at etablere et muligt samarbejde i 2022.
Jul i Brønshøj Vandtårn: Arrangementet er afholdt lørdag den 4. december 2021.
Status på Miljøudvalgets projekter
Skilte i mosen: Med etableringen af tre skiltehuse er projektet nu afsluttet. Der er i alt opsat 22 informationsskilte, otte dobbeltsidet naturformidlingsskilte, tre skiltehuse og fem mindre skilte. Der er produceret 24 unikke plancher. Teknik- og Miljøforvaltningen har haft projektledelsen og forvaltet de 425.000 kr. det har kostet at producere og etablere skiltene. Plancherne er produceret af Michael Petersen fra lokaludvalgets arbejdsgruppe. Den 9. december er der afholdt reception i Mosehuset.
Moseforening etableret: Mandag den 29 blev foreningen Utterslev Moses Venner etableret i kølvandet på den proces, der har kørt gennem det meste af 2021 i relation til planlægning og gennemførelse af årets mosetræf. Der er valgt fem bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter. Når bestyrelsen har konstitueret sig indkaldes der til større møde, med henblik på at etablere arbejdsgrupper, herunder én der skal tage sig af Mosetræffet i 2022.
Miljøkajak i Fæstningskanalen: Teknik- og Miljøforvaltningen har siden juni 2021 haft en ansøgning om tilladelse til at søsætte miljøkajak-projektet til behandling. Der er normalt tre måneders behandlingstid. I 2021 kom der tilladelse fra såvel Fredningsnævnet for København og Slots- og Kulturstyrelsen.
Beslutning
Indstik i lokalavisen
Hans S. Christensen oplyser, at lokaludvalgets 8-siders indstik stort set er færdigt og trykkes og omdeles med Brønshøj Husum avis lige før nytår.