Mødedato: 16.12.2021, kl. 17:00
Mødested: Mødeform afventer (digitalt eller fysisk møde)

Bevilling: Container til pop-up aktiviteter på Brønshøj torv

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, at

1. Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 90.000 kr. til container til Brønshøj Torv til pop-up aktiviteter.

Problemstilling

I 2022 vil Kulturhuset Pilegården være delvist matrikelløs pga. flytning og ombygning af Brønshøj Gamle Skole. I den forbindelse ønsker Kulturudvalget og Kultur Nord at indgå et samarbejde om indkøb af en container til Brønshøj Torv til forskellige pop-up aktiviteter iværksat af kulturhuset, foreninger mfl. 

Formål

Containeren skal danne base for aktiviteter, afholdt af Kultur Nord, men kan også efter aftale bruges af foreninger, lokaludvalget mfl., der arrangerer forskellige aktiviteter på og omkring Brønshøj Torv. Containeren har elinstallationer og er isoleret med en åben glasside.

 

Tilbud på container

Kultur Nord har indhentet tilbud på container, der lever op til Kultur Nord ønsker. Se bilag.

Kultur Nord vil stå for indkøb, tilladelser fra Teknik- og Miljøforvaltningen, indretning, drift og udlån af containeren.

 

Fleksibel placering

Containeren forventes, mod et mindre beløb, at kunne flyttes og placeres i længere perioder andre steder i Brønshøj-Husum.

Løsning

Forretningsudvalget har drøftet sagen og er enige om, at det kommer bydelens borgere, foreninger mv. til gavn - særligt under ombygningen af Brønshøj Gamle Skole - at bevilge midler til en container, der dels kan bruges som decentral arbejdsstation og base for ansatte og frivilligt engagerede københavnere i forbindelse med aktiviteter og dels som opbevaring af div. materialer.

 

Økonomi

Lokaludvalget og Kultur N bidrager ligeligt til indkøb af containeren. Kultur Nord står for indkøb, tilladelser fra Teknik- og Miljøforvaltningen, indretning, drift og udlån af containeren.

 

Budget

Indkøb af container, jf. tilbud

155.000

Tillæg: Varmepumpe, jf. tilbud

12.000

Tillæg: Vinylgulv, jf. tilbud 

11.000
 Diverse  2.000
 I alt  180.000 kr.

Midlerne tages fra lokaludvalget restmidler i 2021. Det er en forudsætning, at Kultur Nord forestår indkøb og levering inden 31/12-21.

 

Videre proces

Kultur N ved Kulturhuset Pilegården står for indkøb, tilladelser, indretning, drift og vedligehold af containeren.

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede samarbejde med Kultur Nord om indkøb af en container. En container, der understøtter kulturelle aktiviteter i bydelen - særligt på og omkring Brønshøj torv, mens Brønshøj Gamle Skole bygges om - vil være til gavn for bydelen. Lokaludvalget drøftede, at det er vigtigt, at containeren kan udlånes og bruges af foreninger og i forbindelse med aktiviteter. Endvidere at den i perioder kan flyttes til andre relevante steder i Brønshøj-Husum som Utterslev Mose, Bellahøj Friluftsscene mv.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at bevilge 90.000 kr. til container på Brønshøj Torv.

Til top