Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger
Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.
Indstilling
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Problemstilling
Ansøgninger
På lokaludvalgsmødet d. 25. november besluttede lokaludvalget at udsætte behandlingen af ansøgning om støtte til 'Halloween på Brønshøj Torv 2022'. Læs beslutningen her: Ansøgning om støtte til "Halloween på Brønshøj Torv 2022" | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
År |
Projektnavn |
Fagudvalg |
Ansøgt beløb |
Fagudvalg indstiller |
Forretningsudvalget indstiller |
2022 |
Halloween på Brønshøj Torv 2022 |
KU/BUFI |
37.000 |
37.000/30.000 |
37.000/30.000 |
I alt |
|
|
37.000 |
|
37.000/30.000 |
Interne indstillinger
Hertil kommer en intern indstilling:
År |
Projektnavn |
Fagudvalg |
Fagudvalg indstiller |
2021 |
Container til pop-up aktiviteter |
KU |
90.000 |
I alt |
|
|
90.000 |
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Økonomi
Puljemidler 2021
Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.584.900 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2021. Puljen gives til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere i og brugere af bydelen.
Derudover er der af Borgerrepræsentationen givet en bevilling til drift af sekretariatet, som varetages af Økonomiforvaltningen.
Lokaludvalget besluttede den 17. december 2020 følgende tredeling af puljen i 2021:
- Pulje A (Bydelspuljen), til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne: 858.000 kr.
- Pulje B til borgerrettede og netværksskabende aktiviteter igangsat af lokaludvalget og samarbejdspartnere: 586.900
- Pulje C (Kommunikation): 140.000 kr.
På lokaludvalgsmødet d. 24. juni 21 besluttede lokaludvalget at overføre 13.000 kr. fra pulje B til pulje A.
På lokaludvalgsmødet d. 25. november besluttede lokaludvalget at sammenlægge pulje A og B.
Restmidler 2021:
Tilbage af årets puljemidler | 116.315 kr. |
Lokaludvalget har tidligere på året uddelt alle midler, men pga. corona har en lang række projekter aflyst eller givet afkald på støtten. Ubrugte midler for 2021 vil blive tilbageført til Københavns Kommune.
Puljemidler 2022
Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.562.100 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2022. Det er 22.800 kr. mindre end i 2021.
Derudover er der af Borgerrepræsentationen givet en bevilling til drift af sekretariatet, som varetages af Økonomiforvaltningen.
Lokaludvalget har i 2022 bevilget 145.150 kr. i støtte til bydelspuljeprojekter.
Beslutning
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Christensen foreslog, at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til tryk af helhedsplanen for Brønshøj Torv. Sekretariatet har indhentet en pris af tryk af 100 eksemplarer af KLS Pure Print til 10.000 kr.
Lokaludvalget drøfter, at mange har været involveret i udarbejdelsen af helhedsplanen og er interesseret i at få et trykt eksemplar. Lokaludvalget beslutter derfor at afsætte 20.000 kr. til tryk af helhedsplanen. Midlerne tages fra lokaludvalgets restmidler i 2021.
Christoffer Rosenkrands opfordrer til, at sekretariatet annoncerer på hjemmeside mv., at det er muligt at få et tryk af helhedsplanen, hvis man er interesseret. Sekretariatet oplyser, at helhedsplanen også kan læses digitalt.
Sekretariatet bestiller tryk af helhedsplanen.