Mødedato: 16.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Aktiviteter i Socialt Fællesskab af 2008

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget følger indstillingen fra Social- og Sundhedudvalget og bevilger 32.000 kr. til Aktiviteter i Socialt Fællesskab af 2008 fra puljemidlerne

Problemstilling

Socialt Fællesskab af 2008 søger om støtte til følgende aktiviteter i løbet af 2013: to ture i Bellahøj svømmehal; En Kreaeftermiddag i sommeren/efteråret i Energicenter Voldparken; En tur i Cirkus Benneweis i september; og en julefest i december 2013 i Husumvold Kirke.

Ansøgt beløb: 47.000 kr.

Forventede udgifter
5.000 kr. svømmehalsture
10.000 kr. tur i Cirkus Benneweis
5.000 kr. kreaeftermiddag
27.000 kr. Julefest

Arrangementets målgruppe er enlige forsørgere, fysisk og psykisk handicappede, kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse, sygedagpengemodtagere, førtids-og folkepensionister, flygtninge og indvandrere. Foreningen består af personer med 11 forskellige etniske baggrunde. I alt 200 medlemmer. Samlede forventede antal deltagere er 400.

Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, som indstiller til en bevilling på 32.000 kr. Udvalget mener ikke, at en cirkustur skal støttes, og julefesten er lige lovlig dyr.

Forretningsudvalget indstiller som beskrevet under 'løsning'.

Løsning

Der bevilges delvis støtte på 27.000 kr. øremærket valgfrie poster til julefest og kreaeftermiddag. Hertil kommer til tillægsbevilling på op til 5.000 kr. til svømmehalsture såfremt disse kan afholdes indenfor bydelens grænser (i Tingbjerg Svømmehal).

Begrundelsen for ikke at støtte med det fulde beløb er, at Lokaludvalget som hovedregl ikke støtter aktiviteter udenfor bydelen. Dertil er det vurderingen, at julefesten har et relativt højt budget set i relation til målgruppens størrelse.

Beslutning

Lokaludvalget ved, at Socialt Fællesskab de tidligere år har søgt og fået støtte fra Københavns Kommunes julefond (oplysningen var ved en forglemmelse ikke kommet med i ansøgning og budget). Lokaludvalget forudsætter igen i år, at julefonden ansøges til arrangementet.

Det anbefales ligeledes at ansøge puljen Bland dig i Byen, som er målrettet udsatte boligområder som netop Husum og Tingbjerg.
Til top