Mødedato: 16.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Orientering om puljestatus

Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne afrapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
  2. at Lokaludvalget tager en kort drøftelse om behovet for at justere puljeretningslinierne

Problemstilling

Ansøgninger
Ved ansøgningsfristen har Brønshøj-Husum Lokaludvalg modtaget 11 ansøgninger. Hertil kommer en intern indstilling.
 
Projekt Fagudvalg Ansøgt Indstillet fagudvalg FU indstilling
Gør vores bydel renere og pænere buu 12000 2000 2000
Aktiviteter i Socialt Fællesskab 2008 sosu 47000 32000 32000
Forfatterforedrag Gretelise Holm ku 15600 0 0
Juletræstænding på Husum Torv ku 34700 34700 34700
Klarsyn med mediet Billy Cook ku 7000 3500 3500
2700 Løbet ku/bufi/sosu 20000 0/10000 10000
KUPALA ku 39000 39000 16000
Golden days arrangement ku 35500 35500 35500
Cirkus Mysteriet ku bufi 20000 20000/0 0
Manuskriptkonkurrence ku bufi 5000 0/5000 0
Madmobilen sosu/ ku 18100   0
         
    253.900 181.700 133.700

Økonomistatus
Puljeøkonomi Disponeret
Budget            1.646.000
Intern pulje (ramme)               875.000
Eksterne projekter (bevilget til dd)               369.025
Eksterne projekter, max indstillet til dette møde               181.700
Rest i puljen, hvis max indstillingerne følges               220.275


Afrapporteringer og aflyste projekter 
(afrapporteringer kommer på næste møde).

Thors Brudefærd på Bellahøj Friluftsscene: Den nyetablerede bestyrelse for projekt Amfiteatret har den 18. april besluttet, at udskyde den store opsætning af Thors Brudefærd til sommeren 2014. Dermed satses på at skaffe en mere stabil flerårig fundering og funding til Amfiteatret. Beslutningen er truffet da bestyrelsen på grund af sparsomme midler og skole lockout situationen i april, ikke ser muligheder for hverken den professionelle forestilling eller den forslået 'skoleversion' af projektet, (med workshops a la hus-kunstnerordningen, hvor der dannes skolekor, maske- danse- tromme- og dramaworkshop som ender i 20 fremvisninger). Projektet har også fået afslag fra nogle af fondene, som kræver tilsagn til istandsættelsen af scenen, inden de vil gå med til at give støtte til Amfiteatret. Bevillingen på 90.000 kr. går tilbage i puljen.


Puljekriteriene - et serviceeftersyn

Forretningsudvalget opfordrer til at efterse Lokaludvalgets puljekriterier og vurdere, om der er noget der skal justeres. Der tages en runde med kommentarer på mødet. Forretningsudvalget følger op på sit møde i juni og vurderer om der er behov for revideringer.





Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.698.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2013. Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.
Lokaludvalget har besluttet en opdeling af puljen i en intern pulje (borgerinddragelse, synlighed, centrale aktiviteter og Lokaludvalgets egne projekter) på 875.000 kr. og en ekstern pulje (kan søges af lokale foreninger og aktører) på 823.000 kr.

Beslutning

Orienteringen blev godkendt.

Der var en kort drøftelse af behovet for at justere på puljekriterierne. Hvis lokale foreninger ønsker at lave store arrangementer med flere hundrede publikummer, mangler der faciliteter i bydelen. Men det er ærgeligt at skulle give afslag til ansøgere fra Brønshøj-Husum, der laver teater/koncerter for og med borgere i Brønshøj-Husum, og som er nødsaget til at placere arrangementet i f.eks. Grøndalscenteret, som er det den tætteste store scenefacilitet.

Der var på mødet delte meninger om, hvorvidt tilsagn til denne type ansøgninger kan gives indenfor de eksisterende retningslinier.

Stig Kaspersen nævte Tingbjerghallen som en lokal mulighed for stor scene og stort publikum.

Forretningsudvalget samler op og laver et forslag til tilføjelse til puljekriterierne.
Til top