Mødedato: 16.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Høring om forslag til Højklasset busløsning på Frederikssundsvej

Se alle bilag
Lokaludvalget har gennemført en høring i forbindelse med højklasset busløsning. På baggrund heraf ligger der et høringssvar til godkendelse.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
 
1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. Højklasset busløsning.

Problemstilling

Lokaludvalget har deltaget i den følgegruppe, som har fulgt arbejdet med Højklasset Busløsning siden 2011.

Rambøll har for Københavns Kommune nu udarbejdet forslag til Højklasst Busløsning. Forslaget er lavet med udgangspunkt i den såkaldt tredje løsning ”Busbaner og dosering” og på baggrund af yderligere analyser og tællinger samt den hidtidige borgerinddragelse.

På et borgermøde den 2. maj på Husum Skole blev forslaget præsenteret af kommunens Økonomiforvaltning og Rambøll.

For mere baggrundsinformation om projektet henvises til www.2700lokaludvalg.dk.  

Løsning

Lokaludvalget godkender høringssvaret, som rundsendes på e-mail inden mødet.

Hovedpunkter i høringssvaret vil være mængden af trafik på sidevejene, balancen vejtræer og p-pladser, krydsningsmuligheder, bildosering i enderne (Åfløjen og Brønshøjparken) samt busbanen ved Bellahøj handelsstrøg.

Økonomi

(ingenting)

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt med den tilføjelse, at det indskrives at referat fra borgermødet vedlægges som bilag.
Til top