Mødedato: 16.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Klarsyn med mediet Billy Cook fra Chearts

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget følger indstillingen fra Kulturudvalget og bevilger en underskudsgaranti på 3.500 kr. til Klarsyn med Billy Cook fra puljemidlerne

Problemstilling

Foreningen CHEARTS søger om støtte til afvikling af en aften med et verdenskendt medie. Formålet med aftenen er at borgere kan komme og få formidlet beskeder fra afdøde.

Ansøgt beløb: 7.000 kr.

Forventede udgifter
5.000 kr. honorar
1.000 kr. leje af salen
1.000 kr. oppyntning og annoncer

Forventede entreindtægter: 5.000 kr.

Aftenen finder sted onsdag den 26. september i Pilegården klokken 19.00 til 21.30. Alle er velkomne og der er en entre på 125,00 kr. pr. person. Der annonceres allerede via hjemmesider og op til arrangementet med plakater i lokalområdet.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som vurderer, at ansøger har fået underskudsgaranti tidligere og brugt den én gang. Udvalget indstiller til en underskudsgaranti på 3.500 kr.

Løsning

Projektet bevilges delvis støtte i form af en underskudsgaranti på 3.500 kr. Begrundelsen for ikke at give den fulde støtte er baseret på erfaringerne fra tidligere år, hvor projektet har været afholdt på dette økonomiske niveau.

Beslutning

Der gives afslag på støtte. Begrundelsen er en økonomisk prioritering af puljemidlerne.

Beslutningen blev truffet ved afstemning, idet 10 stemte for at give støtte (Torben Engel Nielsen, Maj-Britt Petersen, Ida Sloth Bonnevie, Lis Søkvist, Niels Jørgen Madsen, Jens Peter Gjaldbæk, Knud Andersen, Stig Kaspersen, Christian Hesselberg og Karsten Brisell). 10 stemte imod (Freddy Ingvorsen, Lars Søndergård, Jan Bötcher, Gyrd Foss, Laust Andersen, Kasper Thorlak, Vera Rasmussen, Ernst Sørensen, Erik Fisker og Hans Bo Larsen). Ingen undlod at stemme. Forslaget faldt pga. stemmelighed.
Til top