Mødedato: 16.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Forfatterforedrag fra Husum Bibliotek

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget følger indstillingen fra Kulturudvalget og giver afslag på støtte til forfatterforedrag

Problemstilling

Husum bibliotek søger om støtte til at afvikle et forfatterarrangement.

Ansøgt beløb: 15.600 kr.

Forventede udgifter
Honorar 15.600 kr.
Egen medfinansiering i form af mandetimer: 738 kr.
Entreindtægter: 750 kr.

Projektets tidsplan er mandag den 7. oktober 2013 kl. 19-20.30 på Husum bibliotek, Frederikssundsvej 290, 2700 Brønshøj. Arrangementets målgruppe er voksne og forventet antal deltagere: 20-30 deltagere. Annoncering foregår via lokalavisen, på bibliotekets hjemmeside samt plakater i biblioteket.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som på grund af manglende midler indstiller til afslag.

Løsning

Der gives afslag på støtte. Begrundelsen er, at arrangementet vurderes at være relativt dyrt, set i relation til den forventde målgruppe og den netværksskabende effekt for bydelen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, og der gives afslag.

Begrundelsen er, at arrangementet vurderes at være relativt dyrt, set i  relation til den forventde målgruppe og den netværksskabende effekt for bydelen.
Til top