Formandsbeslutning: Merbevilling til Idrætspriser
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager formandsbeslutning om merbevilling på 6.000 kr. til Idrætspriser til efterretning.
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har overtaget Idrætspriserne fra det nedlagte Brønshøj Husum Forenede Sportsklubber. Dette med henblik på at styrke lokaludvalgets netværksdannelse til og imellem bydelens idrætsforeninger. Læs mere om projektet her:
Vi fejrer idrætten i bydelen – Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)
I forbindelse med den sidste planlægning af prisoverrækkelsen d. 7/12, blev BUFI opmærksomme på, at idrætspriserne har bestået af samme beløb i mange år. Dertil var der i år 6 nominerede,
Derfor har formand, Christoffer Rosenkrands, med opbakning fra Forretningsudvalget, besluttet at efterjustere priserne ved at forhøje beløbet til prismodtagerne:
Ekstra bevilling på 6.000 kr.:
Med den ekstra bevilling modtog de to vindere af hhv. idrætsprisen og lederprisen, udover anerkendelsen, 3.000 kr. hver, de to andenpladser modtog 2.000 kr. hver, mens de to tredjepladser modtog 1.000 kr. hver.
Løsning
Forretningsudvalget støtter formandsbeslutningen og har vægtet, at den ekstra bevilling gør prisuddelingen mere nutidssvarende, f.eks. når der sammenlignes med lokaludvalgets Bydelspris på 10.000 kr.
Lokaludvalget tager formandsbeslutningen til efterretning.