Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger
Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.
Indstilling
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Problemstilling
Puljemidler 2022
Lokaludvalget har i 2022 restmidler i Bydelspuljen (pulje A) og restmidler og mindre forbrug fra 'Egne projekter og københavnerinddragelse' (Pulje B) for i alt: 44.000 kr.
Puljemidler 2023
Lokaludvalget har i 2023 puljemidler for i alt 1.609.200 kr. Det er 47.100 kr. mere end i 2022 pga. pris/lønsatser.
Egne projekter og københavnerinddragelse:
Der er en indstilling til 'Egne projekter og københavnerinddragelse' i 2022:
Projektnavn |
Fagudvalg |
Beløb |
Indkøb af materialer til at undersøge 'livet under vand' | MU | 15.000 |
I alt 2022 | 15.000 |
Der er to indstillinger til 'Egne projekter og københavnerinddragelse' i 2023:
Projektnavn |
Fagudvalg |
Beløb |
Ambassadørprojekt | Bydelsplansstyregruppe | 5.000 |
Repræsentantskabsmøde, kommunikation og tryk af bydelsplan | Bydelsplansstyregruppe | 50.000 |
Fast annoncering i 2023 | Forretningsudvalg | 89.400 |
I alt 2023 | 144.400 |
Afrapportering af Bydelspulje-projekter (Pulje A)
Siden sidste møde har sekretariatet modtaget følgende afrapporteringer:
Upserving 22 (Celebrating Water): Ian Brodersen har fået støtte til en kulturevent som blev afholdt i Brønshøj Vandtårn den 14.-23. oktober 2022. Støtten blev i første omgang givet specifikt til aktiviteter, der fandt sted under Kulturnatten den 14. oktober. Men da projektet også opnåede økonomisk støtte fra Kulturnatten selv til aktiviteterne den 14. oktober, godkendte lokaludvalget, at støtten også kunne bruges på nogle af projektets andre udgifter. Projektet rummede bl.a. skulpturudstilling, performances, koncert, lyrikoplæsning, workshops for børn og en åbent-hus jam-session. Der har været 675 besøgende gennem udstillingen, hvoraf 447 var på selve Kulturnatten. Besøgstallet på Kulturnatten oversteg ansøgers forventninger, men det samlede antal besøgende var lavere end forventet. På grund af manglende tilmelding, blev kun én af de fire workshops for børn gennemført. Denne var til gengæld en succes med ca. 30 deltagere. Derudover er projektet gennemført med de aktiviteter som var beskrevet i ansøgningen, på trods af færre fondsindtægter. Projektet er gennemført i samarbejde med en række optrædende kunstnere, Brønshøj Vandtårn og Copenhagen Volunteers. Projektet har fået udbetalt 18.506 kr.
Kulturnat i/ved bunkerne på Husum Vold: Den boligsociale helhedsplan Husum for Alle fik støtte til at afholde aktiviteter med fokus på historisk formidling, lyd og lys i bunkeranlæggene ved Vestvolden i Husum under Kulturnatten den 14. oktober 2022. Husum for Alle havde fået gjort bunkeranlæggene rent til lejligheden, bl.a. med hjælp fra lokale unge. De deltagende aktører var bl.a. Musikalliancen, lyskunstnerne Lyslevende, 2700 Dance Crew, Oplevelsescenter Vestvolden og EnergiCenter Voldparken. Ansøger vurderer, at der har været omkring 350 besøgende til arrangementet i løbet aftenen. Både lokale beboere men også beboere fra resten af København som kom forbi. Projektet har fået udbetalt 19.681 kr.
Kulturnat i Husum og Tingbjerg: Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus fik på vegne af en række aktører i Tingbjerg og Husum støtte til aktiviteter i Bystævneparken og i Tingbjerg under Kulturnatten den 14. oktober 2022. I samarbejde med demenscenteret Pilehuset blev arrangeret rundvisninger og kulturelle indslag i 'Byen under jorden' i Bystævneparken. Her var blandt andet foredrag med Jesper Stein. Ansøger vurderer, at 130 personer deltog. I Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus var der aktiviteter med Mississippi-tema, herunder musikworkshop, dukketeater, New Orleans-jazzkoncert og gastronomiske oplevelser i Café Mors Varme Hænder. Det er tredje gang at Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er med i Kulturnatten, og deltagertallet er steget år for år så de denne gang ramte 110 deltagere. Projektet har fået udbetalt 18.250 kr.
Kulturnatten på Brønshøj Bibliotek, Rytterskolen og Gamle Skole: Kulturhuset Pilegården fik støtte til at afholde aktiviteter i Brønshøj under Kulturnatten den 14. oktober 2022. Grundet den delvise støtte og fordi det ville koste 3.000 kr. til Kulturnatten at holde aktiviteter i Rytterskolen, vurderede ansøger, at det var bedre at fokuserer kræfterne på at lave aktiviteter på Brønshøj Bibliotek og i Brønshøj Gamle Skole. På biblioteket var der planlagt en række aktiviteter ud fra temaet 'mørke', herunder: diskotek, skattejagt, digtoplæsning, fællesspisning og koncert for børn. I Brønshøj Gamle Skole lavede The art of Transformation performances målrettet voksne, kaldet SANSETEKET. Ansøger vurderer, at målet om 400 gæster i løbet af aftenen blev nået. Projektet har fået udbetalt 18.250 kr.
EnergiCenterets Børnefestival 2022: Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken fik støtte til at afholde en Børnefestival for børn og deres familier, hvor de kan komme og møde nogle af de foreninger der holder til på EnergiCenter Voldparken og prøve deres forskellige fritidsaktiviteter for børn. De deltagende foreninger var 2700 Dancecrew, kagedyst, IF Stadion, Copenhagen Green Badminton Club samt Basket B3B. Udover foreningsaktiviteter var der cirkusforestilling med Cirkus Panik, koncert med unge MGP-stjerner og salg af mad og drikke fra Det Økologiske Folkekøkken og Café Mors Varme Hænder. Arrangementet blev afholdt den 17. september 2022 og der deltog ca. 300 personer – heraf ca. 180 børn. Projektet har fået udbetalt 8.700 kr.
Rullende børnemusik koncert med filmvisning hylder børnemusikken i Brønshøj og Husum: BUSTER Filmfestival for børn og unge fik støtte til af afholde koncerter bydelens skoler og på Brønshøj Torv den 17. august. Fra en vogn der kørte rundt i bydelen spillede et børneband bestående af lokale børn klassiske danske børnehits og børnebandets egen musik. Vognen gjorde stop og gav koncert på Brønshøj skole, Husum skole, Korsager Skole, Bellahøj Skole, Tingbjerg Skole og to skoler i Vanløse. Til slut kørte bandvognen til Brønshøj Torv, hvor det rullende Børneband og forskellige lokale børnebands gav koncerter. Efterfølgende blev der vist to kortfilm med musik som tema på Brønshøj Bibliotek. Ansøger anslår at koncerterne nåede et samlet publikumstal på cirka 2.500, idet tilslutningen i Tingbjerg var massiv, filmvisningen på biblioteket trak 50 publikummer og derudover var vejret rigtigt godt på Brønshøj torv hvor 250 mennesker mødte op. Projektet er blevet til i samarbejde med musiklærer på Brønshøj Skole, Kevin Lynggaard Dyrholm og Brønshøj Bibliotek. Projektet har fået udbetalt 40.000 kr. Jesper Johansen Meisner var udpeget til at følge projektet på vegne af lokaludvalget.
Tal om dit tårn – lydfortællinger om Brønshøj Vandtårn: Eva Kinch Hall har fået støtte til at skabe et lydværk der samler forskellige anekdoter og historiske fortællinger om Brønshøj Vandtårn. Lydværket ”Tal om dit tårn” blev lanceret den 24. november 2022. Værket består af 7 lydfortællinger om Brønshøj Vandtårn. Ansøger lavede i alt 9 interviews med 8 forskellige personer. Lanceringen foregik i tårnet i samarbejde med Kulturhuset Pilegården som stod for arrangementet. Til lanceringen deltog 15-20 personer og på en uge har der været 67 besøgende på hjemmesiden, hvor lydfortællingerne er tilgængelige: www.lydmyren.dk Projektet har fået udbetalt 20.000 kr.
Økonomi
Økonomi
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået til opgave at udmønte årlige puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalget kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Dertil kan lokaludvalget afsætte midler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere.
Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for lokaludvalget. Den daglige betjening af lokaludvalget sker i et lokalt placeret sekretariat, hvor medarbejderne således er ansat i Økonomiforvaltningen
Kriterier for tildeling af Puljemidler
Lokaludvalget fastlægger selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler. De gældende kriterier for Brønshøj-Husum Lokaludvalgs Bydelspulje findes her: GÆLDENDE-Kriterier-for-støtte-fra-Bydelspuljen-opdateret-24-02-2022.pdf (kk.dk)
Projektkatalog for 2022
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen i 2022 fået tildelt en pulje på 1.562.100 kr. Lokaludvalget besluttede på møde d. 16. december 2021 projektkatalog for 2022: Projektkatalog-2022.pdf (kk.dk)
Restmidler 2022
Lokaludvalget har i 2022 restmidler i Bydelspuljen (pulje A) og restmidler og mindre forbrug fra 'Egne projekter og københavnerinddragelse' (Pulje B) for i alt: 44.000 kr.
Beslutning
Sekretariatet oplyste, at lokaludvalget har 78.000 kr. tilbage i ubrugte puljemidler for 2022.
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.