Mødedato: 15.12.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Bevillinger pulje B og C (2017-puljen)

Se alle bilag
Lokaludvalget skal afsætte penge til nogle af de første aktiviteter i det nye år.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Lokaludvalget bevilger 10.500 kr. til borgermøde om Bellahøj Friluftsscene
  2. at Lokaludvalget bevilger 9.000 kr. til borgermøde om Husumparken
  3. at Lokaludvalget bevilger 9.000 kr. til borgermøde om Husum Bypark
  4. at Lokaludvalget bevilger 66.000 kr. til Lokaludvalgets månedlige klumme i Brønshøj-Husum Avis

Problemstilling

Som det fremgår af budget for 2017 skal Lokaludvalget give følgende bevillinger:

Borgermøde om Bellahøj Friluftsscene (bydelsplan)

Mødet, som finder sted den 25. januar 2017, er beskrevet i vedhæftede projektbeskrivelse. Der er udgifter på anslået 10.500 kr. til lokaleleje og kaffe/kage på Restaurant Bellahøj samt annoncering.

Borgermøde om Husumparken (bydelsplan)

Et møde er under planlægning og vil sandsynligvis finde sted sidst i januar. Der afsættes en rammebevilling på 9.000 kr. i lighed med 2016-borgermøderne i regi af bydelsplanen. Der vil være udgifter til annoncering og forplejning. Mødet er kort beskrevet i statuspunktet om bydelsplan.

Borgermøde om Husum Bypark (bydelsplan)

Et møde er under planlægning og vil sandsynligvis finde sted midt i januar. Der afsættes en rammebevilling på 9.000 kr. i lighed med 2016-borgermøderne i regi af bydelsplanen. Der vil være udgifter til annoncering og forplejning. Mødet er kort beskrevet i statuspunktet om bydelsplan.

Lokaludvalgets månedlige klumme i Brønshøj-Husum Avis

Det foreslås, at Lokaludvalget fortsætter med en fast klumme i Brønshøj-Husum Avis. Klummen trykkes hver måned, normalt i avisen som udkommer ugen efter lokaludvalgsmødet, og på en fast placering på side 7. I klummen orienteres om Lokaludvalgets arbejde, ligesom arrangementer, borgerinddragelse, puljefrister og de ordinære møder annonceres. Klummen er 1/2 avisside og skrives og layoutes af sekretariatet med input fra fagvalg og arbejdsgrupper.

Prisen for en klumme er 6.000 kr. Der indrykkes klumme alle årets måneder undtagen juli, som er mødefri. I alt 66.000 kr.

Løsning

Lokaludvalget afsætter bevillinger til de beskrevne projekter.

Økonomi

Pengene tages fra 2017-puljen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Erik Fisker var inhabil i behandlingen af at-punkt 4. vedr. bevilling til en månedlig klumme i Brønshøj-Husum Avis.

Til top