Arbejdsplan og budget 2017
Indstilling
- at Lokaludvalget godkender arbejdsplan 2017
- at Lokaludvalget godkender budget for puljen 2017
Problemstilling
Der er lavet et udkast til arbejdsplan og budget for Lokaludvalgets arbejde i 2017. Fagudvalgene har på deres møder i efteråret haft mulighed for at drøfte ønsker og input til en fælles arbejdsplan og budget. Dette er samlet af sekretariatet og forretningsudvalget og fremlægges nu til godkendelse.
Arbejdsplan og bydelsplan
Arbejdsplanen supplerer bydelsplan 2017-2010 og er en årlig bruttoplan med de projekter og indsatser, som Lokaludvalget finder vigtige og relevante. Det er dog ikke nødvendigvis alle de skitserede projekter, som når at blive gennemført i 2017.
I 2016 vedtog Lokaludvalget tre prioriterede projekter (Naturbyen, Brønshøj Vandtårn og Bellahøj Friluftsscene). Forretningsudvalget foreslår at bydelsplanens otte indsatser bliver de prioriterede projekter i 2017.
Budget
Forretningsudvalget har lavet et forslag til budget for 2017. Budgettet er blevet til ud fra et ønske om at bevare udvalgte traditionsbærende aktiviteter samt at kunne engagere sig i nye aktiviteter.
Miljøudvalget har som det eneste fagudvalg indgivet budgetønsker til en række aktiviteter, som er beskrevet i arbejdsplan. Forretningsudvalget lægger i budgetforslaget op til at kun de mest centrale, prioriterede og faste aktiviteter budgetsættes fra årets start og at fagudvalgene opfordres til løbende at byde ind på det udisponerede rammebudget med projektbeskrivelser for udvalgets øvrige projekter.
Der lægges op til en fordeling af det samlede puljebudget på 1,7 mio således
Pulje A (Bydelspuljen), til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne: 900.000 kr.
Pulje B, til borgerrettede og netværksskabende aktiviteter igangsat af Lokaludvalget og samarbejdsparter: 585.000 kr.
Pulje C, intern pulje og kommunikation: 210.000 kr.
Principper
Fire principper er videreført fra 2016 og ligger fortsat til grund for forslaget til budget, strategi og arbejdsplan:
- Lokaludvalget udpeger et mindre antal prioriterede projekter. En sådan prioritering bruges både til en prioritering af puljemidlerne og så udvalgssekretæren kan tilrettelægge sekretariatets arbejde.
- De prioriterede projekter suppleres af resten af arbejdsplanen, som kan have karakter af et bruttokatalog over, hvad Lokaludvalget arbejder med/har interesse i.
- Alle projekter/indsatser i arbejdsplanen skal forholde sig til Lokaludvalgets formål
- Når nye aktiviteter udvikles, bør lokalpolitiske og strategiske indsatser tilgodeses. Arbejde med interessefællesskaber, borgerinitierede aktiviteter.
Løsning
Lokaludvalget vedtager arbejdsplan og budget.
Økonomi
Budgettet vedrører Brønshøj-Husum Lokaludvalgs andel i Borgerrepræsentationens bevilling til lokaludvalgenes puljemidler.Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.
Det budget, som foreløbig er udmeldt af Økonomiforvaltningen til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i 2017 er 1.695.000 kr.