Mødedato: 15.12.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Meddelelser

Se alle bilag

Spejderhytte på vandtårnsgrunden: Kirsten Møller har på vegne af Lokaludvalget deltaget i et nabomøde den 24. november.

Samskabelse Vestvolden: Teknik- og Miljøforvaltningen har fremsendt den seneste version af listen af ideer indsamlet til diverse events. Denne version af listen er kategoriseret og bearbejdet af forvaltningen, således at det fremgår, hvad der vil blive arbejdet videre med og hvilke ideer der - primært pga fredningsbestemmelserne - ikke vurderes at være nogen fremtid i. Den såkaldte nettoliste vedlægges i bilag.

Kursus om borgerdialog: Ernst Sørensen deltog i et kursus arrangeret af Indre By Lokaludvalg den 24. november. Kurset var for alle interesserede lokaludvalgsmedlemmer, og 24 medlemmer og ansatte fra byens lokaludvalg deltog.

Nyt om medlemmer

Hani Quassem er pr. 17. november 2016 tilbage fra barselsorlov. På ældreområdet er Pernille Høholdt derfor igen 1. suppleant.

Beslutning

Ernst Sørensen fortalte, at der til projektet 'Foreningsliv med mentor' som aftalt er sendt en liste med 12 relevante foreninger til Socialforvaltningen. De bliver inviteret til et møde i januar.

Ernst Sørensen orienterede også om, at han har modtaget et brev fra Egebo (plejecenter) med en reaktion på planerne i Tingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi.

 

Til top