Mødedato: 14.12.2017, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Arbejdsplan og budget 2018

Se alle bilag

Indstilling

1. at Lokaludvalget godkender en foreløbig arbejdsplan for 2018

2. at Lokaludvalget godkender et foreløbigt budget for puljen 2018

Problemstilling

Der er lavet et overordnet udkast til arbejdsplan og budget for Lokaludvalgets arbejde i 2018.

Arbejdsplan og budget rummer de aktiviteter, som det nuværende lokaludvalg har besluttet at lave i 2018, samt de indsatsområder hvor det i forlængelse af bydelsplan 2017-20 og arbejdsplaner for de senere år, er det nuværende lokaludvalgs anbefaling at det nye lokaludvalg fortsætter arbejdet.

Udkastet er lavet af formandsskabet og sekretariatet og fremlægges nu til en foreløbig godkendelse.

Arbejdsplan

Udkast til arbejdsplan er bredt formuleret og lægger op til at det nye lokaludvalg supplerer og eventuelt vedtager en opdateret version af arbejdsplanen for 2. halvår 2018. Aktiviteter i arbejdsplanen forholde sig til Lokaludvalgets opgaver og formål som det fremgår af kommissorium for lokaludvalg. I de seneste arbejdsplaner har et centralt princip været at lokalpolitiske og strategiske indsatser tilgodeses, når nye aktiviteter udvikles (eksempelvis styrkelse af interessefællesskaber og borgerinitierede aktiviteter).

Budget

Der lægges op til en fordeling af det samlede puljebudgettet på 1.656.000 kr således

  • Pulje A (Bydelspuljen), til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne: 900.000 kr.
  • Pulje B, til borgerrettede og netværksskabende aktiviteter igangsat af Lokaludvalget og samarbejdsparter: 546.000 kr.
  • Pulje C, intern pulje og kommunikation: 210.000 kr.

Løsning

Lokaludvalget vedtager foreløbig arbejdsplan og budget.

Økonomi

Budgettet vedrører Brønshøj-Husum Lokaludvalgs andel i Borgerrepræsentationens bevilling til lokaludvalgenes puljemidler. Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.

Der er fra Økonomiforvaltningen udmeldt et budgettal til Brønshøj-Husum Lokaludvalg på 1.656.000 kr. i 2018.

Hertil er der af Borgerrepræsentationen givet en bevilling til drift af sekretariatet, som varetages af Økonomiforvaltningen. 

Videre proces

Arbejdsplan og budget skal endelig godkendes af det nye lokaludvalg i foråret 2018. Ligeledes skal det nye lokaludvalg vedtage retningslinier for tildeling af puljemidler.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top