Mødedato: 13.12.2018, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Meddelelser

Se alle bilag

Status på Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget: Julie Svenson, Christoffer Rosenkrands og Erik Fisker holdt et udviklings- og planlægningsmøde i Lokaludvalgets fagudvalg for Børn, Unge, Fritid og Idræt (BUFI) den 15. november, hvor det blev besluttet at BUFI fremover vil forbehandle sager til lokaludvalget (fx høringer og puljeansøgninger) på linje med Lokaludvalgets andre stående udvalg. BUFI ønsker at hverve flere medlemmer og udbrede kendskabet til fagudvalget. Første skridt mod dette mål er at rette henvendelse til skolebestyrelser og forældrebestyrelser, samt fritids- og idrætsforeninger m.v. 

Idea Factory den 21. november: Stine Skot deltog i et arrangement på Københavns Rådhus, som havde til formål at komme med idéer til løsninger på hvordan Københavns Kommune bedre kan facilitere københavneridéer, der går på tværs af fagområder. Resultaterne fra dagen kommer til at indgå i kommunens arbejde med "Mangfoldig og fokuseret københavnerdialog".

Samarbejde med Metropolis: Den 28. november blev repræsentanter fra Københavns Internationale Teater (KIT) / Metropolis vist rundt i bydelen for at identificere interessante steder til kunst- og performanceprojekter i det offentlige rum, som opfølgning på et fællesmøde for alle lokaludvalg den 6. november, hvor Kirsten Møller, Stine Skot og Finn Gunst deltog. Kulturudvalget forsætter dialogen med KIT med henblik på at afsøge mulighederne for et samarbejde.

Godkendelse af lokalplan for Store Torv: 30. november godkendte Borgerrepræsentationen lokalplansforslaget fra Tinbjerg, med ændringer foretaget på baggrund af høringen. Her kom blandt andet lokaludvalgets forslag til artsbestemt beplantning med. Se referatet fra mødet her: https://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens-modemateriale.

Dialog med Børne- og Ungdomsborgmesteren. Lokaludvalget har fået svar på to henvendelser til Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen vedrørende henholdsvis brugen af Brønshøj Gammel Skole og uderum og scienceområde på Husum Skole. Borgmesterens to svar er vedhæftet.

 

Beslutning

Ud over de indmeldte meddelelser blev der orienteret om følgende:

Vedrørende Dialog med Børne- og Ungdomsborgmesteren. Formandsskabet/FU mødes med Børne- og Ungdomsforvaltningen i januar 2019.

Spejderne takker for støtte i forbindelse med deres spejderhytte og støtte til fastelavn og håber på et fortsat godt samarbejde fremover.

Vi havde et velbesøgt stormøde om mosen

Jul i vandtårnet

Det var nogle velbesøge koncerter i vandtårnet 

Til top