Henvendelse til Borgerrepræsentationen om Tingbjerg
Tidligere beslutninger
31.10.24: Der deltog tilhørere fra Tingbjerg på lokaludvalgsmøde for at gøre opmærksom på problemer med blandt andet kollektiv transport.
31.10.24: Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøftede medlemsforslag fra Alternativet om at sende en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om forholdene i Tingbjerg. Medlemsforslaget blev nedstemt. I stedet arbejder Byudviklingsudvalget videre med sagen. Læs mere her: Medlemsforslag om henvendelse om trafiksituationen i Tingbjerg | Københavns Kommune
28.11.24: Byudviklingsudvalget holdt møde med Byudviklingsteamet i Tingbjerg om sagen.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager henvendelse til Borgerrepræsentationen til efterretning.
Problemstilling
På møde i Borgerrepræsentationen d. 28. nov. blev der vedtaget et medlemsforslag om, at Økonomiforvaltningen pålægges at undersøge muligheden for shuttlebusser i Tingbjerg.
Medlemsforslag om kollektiv transport i Tingbjerg | Københavns Kommune
På lokaludvalgsmødet 31. oktober havde lokaludvalget behandlet et medlemsforslag fra lokaludvalgsmedlem Gitte Kirkeby, Alternativet, om, at sende en henvendelse til Teknik - og Miljøudvalget ang. trafiksituationen i Tingbjerg. Lokaludvalget besluttede ikke at sende forslaget, men at lade Byudviklingsudvalget undersøge sagen nærmere.
Da Byudviklingsudvalget havde planlagt møde med Byudviklingsteamet samme dato som Borgerrepræsentationens møde, havde Byudviklingsudvalget ikke nået at drøfte eller afklare sagen før medlemsforslaget skulle behandles i Borgerrepræsentationen.
Forperson for lokaludvalget og forperson for Byudviklingsudvalget vurderede, at det var væsentligt at gøre Borgerrepræsentationen opmærksom på, at lokaludvalget har haft tilhørere på lokaludvalgsmødet d. 31. oktober, der har gjort opmærksom på problemstillingen og at lokaludvalget arbejder videre med sagen. Desuden at lokaludvalget støtter, at der iværksættes tiltag for beboerne i Tingbjerg.
Løsning
Lokaludvalget tager forpersonsbeslutning om henvendelse til Borgerrepræsentationen til efterretning.