Mødedato: 12.12.2019, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Ansøgning om støtte til "Tingbjerg Fiskeklub (Fisk For Alle) – En social fiskeklub"

Indstilling

Formanden indstiller, at

  1. Brønshøj-Husum Lokaludvalg træffer beslutning efter enten løsning A eller B:

A. Lokaludvalget bevilger "Tingbjerg Fiskeklub (fisk for alle) - en social fiskeklub" delvis støtte på 10.500 kr. af 2020-puljemidler, der øremærkes til fisketegn og fisketur - under forudsætning af, at en væsentlig del af projektet gennemføres.

B. Lokaludvalget giver afslag på ansøgningen på 49.000 kr. til "Tingbjerg Fiskeklub (fisk for alle) - en social fiskeklub". 

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Den Boligsociale Helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse søger om støtte til fisketure og -udstyr i forbindelse med oprettelse af en social fiskeklub for og med en udsat beboergruppe i Tingbjerg, der har alkoholmisbrug. Et af formålene med fiskeklubben er at arrangere minimum 5 årlige fisketure, hvor den udsatte beboergruppe kan dyrke deres interesse i fællesskab og på linje med andre beboere i Tingbjerg. Der søges om støtte til 5 fisketure og -udstyr til dette i perioden den 1. december 2020 til 2021. Ansøger er blevet informeret af sekretariatet om, hvis de får tildelt støtte, kan deres projekt først starte i 2020 og skal være afsluttet i 2020.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Den primære målgruppe er den udsatte beboergruppe, men fiskeklubben er åben for alle - fx andre beboere i Tingbjerg, pensionister og unge mennesker. Ansøger forventer 36 deltagere i fiskeklubben, og der er en egenbetaling for at være medlem. Annoncering sker gennem lokalaviser, sociale medier, opslag og gennem netværk.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 49.000 kr.
Forventede udgifter: 59.000 kr.
Forventede indtægter: 10.000 kr.

Projektet rummer udgifter til 5 fisketure, 20 fisketegn, fisketøj samt fællesspisninger for klubben. Der er en egenbetaling for klubbens medlemmer til at kickstarte stiftelsen af fiskeklubben. Ansøger bidrager med frivillig arbejdskraft, snacks samt materialer og udstyr til fiskeklubben.

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget (SOSU), som ikke var enige og har sendt ansøgningen videre til behandling i Forretningsudvalget (FU). FU indstiller, at lokaludvalget beslutter løsning A eller løsning B.

A: Det er et godt og vigtigt projekt for udsatte borgere og Lokaludvalget vil gerne støtte opstart af nye netværk. Lokaludvalget bevilger "Tingbjerg Fiskeklub (fisk for alle) - en social fiskeklub" delvis støtte på 10.500 kr. af 2020-puljemidler, der øremærkes til fisketegn og fisketur - under forudsætning af, at en væsentlig del af projektet gennemføres.

B: Det er et godt og vigtigt projekt for udsatte borgere. Lokaludvalget kan ikke støtte et helt årsbudget for en ny klub samt store udgifter til materialer. Lokaludvalget giver afslag på ansøgningen på 49.000 kr. til "Tingbjerg Fiskeklub (fisk for alle) - en social fiskeklub". 

Økonomi

Ved løsning A tages pengene fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

 

Det er væsentligt, at skal projektet afvikles i 2020 for at kunne få støtte i 2020. Det er ansøger informeret om.

 

Indstilling A blev godkendt med afstemning.

 

Afstemningsresultat om at følge indstilling A:

Kirsten Vibeke Møller, Søren Axel Cloos, Thomas Bryde-Procida, Palle Lolk, Elisabeth Thorlak, Mikkel Houman, Tahira Ashraf, Lis Søkvist

 

Til top