Mødedato: 12.12.2019, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Ansøgning om støtte til "BRØNSHØJS bittelille BØRNETEATER-FESTIVAL"

Indstilling

Formanden indstiller, at

  1. Lokaludvalget træffer beslutning om at støtte 'BRØNSHØJS bittelille BØRNETEATER-FESTIVAL" med 4.000 kr. af 2020-puljemidler.

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Brønshøj Bibliotek og Kulturhuset Pilegården søger støtte til at afholde en børneteaterfestival i skolernes vinterferie, den 14. til den 16. februar 2020, på både Brønshøj Bibliotek og Kulturhuset Pilegården. Der spilles i alt 5 forestillinger af 3 forskellige teaterstykker: ”Alfons Åberg”, ”Mis med de blå øjne” og en alternativ version af ”Den lille Rødhætte”.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Målgruppen er primært børn i alderen 3-10 år og deres familier fra bydelen, men ansøger håber også at tiltrække børnefamilier fra andre bydele. Ansøger forventer op mod 380 gæster, og der sælges billetter til ca. 25-30 kr. Der annonceres via flyers, nyhedsbrev, trykte kalendere, facebook, hjemmesider og en annonce i Brønshøj-Husum Avis.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 4.000 kr.
Forventede udgifter: 36.400 kr.
Forventede indtægter: 25.800 kr.
Forventet egenfinansiering: 6.600 kr.

Projektet rummer udgifter til 5 teaterforestillinger og PR. Der er indtægter fra billetsalg samt refusion fra Statens Kunstfond. Udover egenfinansiering lægger ansøger medarbejdertimer, frivillig arbejdskraft samt gratis lokaler.

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget (KU), som indstiller til støtte på 4.000 kr. som ansøgt. Forretningsudvalget (FU) støtter denne indstilling om fuld støtte.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

 

Indstillingen om støtte blev godkendt.

Til top