Mødedato: 12.12.2019, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Arbejdsplan og budget 2020

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, at Lokaludvalget drøfter og godkender:

1. Lokaludvalgets budget for 2020.

2. Lokaludvalgets arbejdsplan for 2020.

Problemstilling

På baggrund af lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgsmøde den 21. november 2019 om, at fagudvalgene hver især skulle udarbejde arbejdsplan og budget for 2020, fremlægges nu:

  • Arbejdsplan for Brønshøj-Husum Lokaludvalg 2020 samt budget for de puljemidler Brønshøj-Husum Lokaludvalg har fået stillet til rådighed til selvstændig varetagelse af Københavns Borgerrepræsentation i 2020. 

Budget 2020

Budgettet vedrører Brønshøj-Husum Lokaludvalgs andel i Borgerrepræsentationens bevilling til lokaludvalgenes puljemidler. Puljen gives til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.

Der er fra Økonomiforvaltningen udmeldt et budgettal til Brønshøj-Husum Lokaludvalg på 1.621.679 kr. i 2020.

Derudover er der af Borgerrepræsentationen givet en bevilling til drift af sekretariatet, som varetages af Økonomiforvaltningen. 

 

Arbejdsplan 2020

Arbejdsplanen rummer de aktiviteter, som fagudvalgene planlægger at gennemføre i 2020 inkl. budget.

Arbejdsplanen er bygget op efter fagudvalgenes aktiviteter.

Aktiviteterne i arbejdsplanen forholdes med et visuelt tegn til lokaludvalgets opgaver og formål, som det fremgår af 'Kommissorium for lokaludvalg af 1. juli 2011':

    1. Bindeled og sammenhæng mellem det bydækkende og det lokale.

    2. Samarbejde med bydelens netværk.

    3. Opsøgende og engagerende arbejde.

    4. Borgerinddragelse og borgerdialog.

    5. Miljø og klima.

 

Løsning

Arbejdsplanen og budgettet har været drøftet i Forretningsudvalget (FU). FU foreslår en tredeling af det samlede puljebudget på 1.621.679 kr. således:

  • Pulje A (Bydelspuljen), til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne: 858.000 kr. (Nedjusteret fra 858.500 i 2019)
  •  Pulje B til borgerrettede og netværksskabende aktiviteter igangsat af lokaludvalget og samarbejdspartnere: 591.529. (Nedjusteret fra 626.350 kr. i 2019)
  • Pulje C Kommunikation: 172.150 kr. (Opjusteret fra 168.150 kr. i 2019)

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og godkender arbejdsplan og budget for 2020. Se vedhæftede udkast.

 

 

Beslutning

 

Budget for 2020 blev godkendt.

 

Arbejdsplan for 2020 blev drøftet.

Hvert fagudvalg gennemgår indhold og tekst i arbejdsplanen for hvert deres område i forhold til:

- Udvalgenes aktiviteter i 2019.

- Udvalgenes planlagte aktiviteter i 2020.

Det fremsendes til lokaludvalgsekretariatet, som tilretter arbejdsplanen for 2020. Dertil samler og tilføjer sekretariatet et overblik over alle høringssvar og borgermøder, som Lokaludvalget har arbejdet med.

Arbejdsplan genbehandles til Lokaludvalgsmødet i januar 2020.

Til top