Ansøgning om støtte til "Brønshøj Sangskriver Festival"
Indstilling
Formanden indstiller, at
- Lokaludvalget giver afslag på ansøgning om støtte på 24.924 kr. til "Brønshøj Sangskriver Festival".
Problemstilling
Tid, sted og indhold
En lokal borger søger støtte til at afholde Brønshøj Sangskriver Festival den 21. marts 2020 i Kulturhuset Pilegården, som er koncertbegivenhed tilegnet den lokale sangskrivning. For at spille på scenen skal musikerne skrive egen musik/tekst og være bosiddende eller tilknyttet bydelen, og der vil være 5 lokale sangskrivere på scenen - både etablerede og upcoming musikere.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Målgruppen er alle musikinteresseret i bydelen, og ansøger forventer op til 150 deltagere, der køber billetter til 80 kr./stk. Ansøger samarbejder med Kulturhuset Pilegården og "Kulturnetværk 2700". Der annonceres på facebook, i Brønshøj-Husum Avis, gennem Pilegårdens kanaler samt plakatopslag.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 24.924 kr.
Forventede udgifter: 37.106 kr.
Forventede indtægter: 16.182 kr.
Projektet rummer udgifter til musikerhonorar, PR, forplejning og administration. Der er indtægter fra billetsalg, og Pilegården dækker to musikerhonorar-tariffer. Ansøger spiller selv på scenen, men skal ikke have musikerhonorar.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget (KU), som indstiller til afslag. Forretningsudvalget (FU) støtter dette, da sammenhængen mellem koncerten og festivallen er uklar.
Beslutning
Indstillingen om afslag på ansøgningen blev godkendt.