Mødedato: 11.12.2008, kl. 18:30

Brønshøj-Husum Lokaludvalgs fagudvalg

Brønshøj-Husum Lokaludvalgs fagudvalg

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 11. december 2008

 

 

Åbne punkter

 

4.      Brønshøj-Husum Lokaludvalgs fagudvalg

BHL  21/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1.      at lokaludvalget tager orientering om status for fagudvalgene under Brønshøj-Husum Lokaludvalg til efterretning. 

 

Brønshøj-Husum Lokaludvalgs beslutning i mødet den 11. december 2008

1.      Brønshøj-Husum Lokaludvalg tog orientering om status på medlemsliste for fagudvalgene til efterretning. Enkelte medlemmer og suppleanter meldte sig til følgende fagudvalg på mødet: Bjarne Krohn og Stine Kart Nielsen meldte sig til Børne-, unge', fritids- og idrætsudvalget. Ai HuaYan meldte sig til Socialudvalget. Såfremt medlemmer, suppleanter eller andre, ønsker at deltage i et af fagudvalgene, bedes man kontakte sekretariatet.

 

PROBLEMSTILLING

På sidste møde i Brønshøj-Husum Lokaludvalg den 19. november 2008 vedtog udvalget at nedsætte følgende fire fagudvalg:

§        Byudviklingsudvalget

§        Socialudvalget

§        Kulturudvalget

§        Børne-, unge-, fritids- og idrætsudvalget

 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpegede endvidere følgende formænd for de fire fagudvalg:

§        Byudviklingsudvalget – Freddy Ingvorsen

§        Socialudvalget – Grete Bille

§        Kulturudvalget – Jens Peter Gjaldbæk

§        Børne-, unge-, fritids- og idrætsudvalget – Helge Petersen

 

Efterfølgende blev samtlige medlemmer og suppleanter opfordret til at melde sig til et eller flere af fagudvalgene. Vedlagt som bilag er en oversigt over fagudvalgene og deres medlemmer. Det skal understreges at fagudvalgene også fremover vil være åbne for medlemmer, suppleanter og andre der måtte have interesse heri.

 

Fagudvalgsformændene vil for deres respektive fagudvalg udarbejde en møderække for 2009, som meddeles til lokaludvalgets medlemmer og suppleanter, og som endvidere offentliggøres på hjemmesiden. 

 

LØSNING

Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orientering om status på fagudvalg og deres medlemmer til efterretning. Skulle der være medlemmer eller suppleanter, som ønsker at tilmelde sig til fagudvalg, bedes man rette henvendelse til sekretariatet.

BILAG

§        Bilag 2: Oversigt over fagudvalg og deres medlemmer



 

Til top