Mødedato: 11.12.2008, kl. 18:30

Anden behandling af ændringer til forretningsordenen

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

DAGSORDEN

fra ordinært møde tors dag den 11. december 2008

Åbne punkter

2.      Anden behandling af ændringer til forretningsordenen

BHL  19/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1.      at lokaludvalget, jf. § 12, stk. 2 i forretningsordenen for Brønshøj-Husum Lokaludvalg, for anden gang behandler følgende ændringer i forhold til normalforretningsordenen:

a.       §1 tilføjes et stk. 2, der herefter lyder:

"Stk. 2. Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsætter herefter et forretningsudvalg, som består af formand, næstformand samt formænd for de fire fagudvalg. Lokaludvalgets formand er formand for dette forretningsudvalg".

b.      §1 tilføjes et stk. 3, der herefter lyder:

"Stk. 3. Brønshøj-Husum Lokaludvalget nedsætter fire fagudvalg: Socialudvalget, Kulturudvalget, Byudviklingsudvalget samt Børne-, unge-, fritids- og idrætsudvalget. Derudover kan lokaludvalget nedsætte ad hoc-udvalg efter behov. Lokaludvalget vælger af sin midte en formand for hvert af de nedsatte fagudvalg. Udvalgsarbejdet i fagudvalgene er åbent for deltagelse for personer, som ikke er medlem eller suppleant af Brønshøj-Husum Lokaludvalg".

c.      §5 tilføjes et stk. 9, der herefter lyder:

"Stk. 9. Formanden kan give tilhørerne ordet ved den enkelte sags behandling. Dette gælder dog ikke i spørgsmål om dagsordenen og forretningsordenen".

d.      §5 tilføjes et stk. 10, der herefter lyder:

"Stk. 10. Lokaludvalgets dagsorden indledes med et tilhørernes punkt, hvor tilhørerne kan stille spørgsmål og komme med bemærkninger til Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Punktet har en varighed på maksimalt 15 minutter".

Brønshøj-Husum Lokaludvalgs beslutning i mødet den 11. december 2008

1.      Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkendte for anden gang ændringerne til normalforretningsordenen, som var blevet vedtaget på sidste møde den 19. november 2008.

PROBLEMSTILLING

Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtog på sit ordinære møde den 19. november 2008 en forretningsorden for Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Lokaludvalget vedtog samtidig ændringer i forhold til normalforretningsordenen for lokaludvalg. Jf. § 12, stk. 2 i forretningsordenen, skal ændringer til forretningsordenen behandles på to ordinære møder i Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

LØSNING

Brønshøj-Husum Lokaludvalg behandler for anden gang følgende ændringer i forhold til normalforretningsordenen for lokaludvalg:

a.       §1 tilføjes et stk. 2, der herefter lyder:

"Stk. 2. Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsætter herefter et forretningsudvalg, som består af formand, næstformand samt formænd for de fire fagudvalg. Lokaludvalgets formand er formand for dette forretningsudvalg".

b.      §1 tilføjes et stk. 3, der herefter lyder:

"Stk. 3. Brønshøj-Husum Lokaludvalget nedsætter fire fagudvalg: Socialudvalget, Kulturudvalget, Byudviklingsudvalget samt Børne-, unge-, fritids- og idrætsudvalget. Derudover kan lokaludvalget nedsætte ad hoc-udvalg efter behov. Lokaludvalget vælger af sin midte en formand for hvert af de nedsatte fagudvalg. Udvalgsarbejdet i fagudvalgene er åbent for deltagelse for personer, som ikke er medlem eller suppleant af Brønshøj-Husum Lokaludvalg".

c.      §5 tilføjes et stk. 9, der herefter lyder:

"Stk. 9. Formanden kan give tilhørerne ordet ved den enkelte sags behandling. Dette gælder dog ikke i spørgsmål om dagsordenen og forretningsordenen".

d.      §5 tilføjes et stk. 10, der herefter lyder:

"Stk. 10. Lokaludvalgets dagsorden indledes med et tilhørernes punkt, hvor tilhørerne kan stille spørgsmål og komme med bemærkninger til Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Punktet har en varighed på maksimalt 15 minutter".

BILAG

§              Bilag 1: Forretningsorden for Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Til top