Mødedato: 11.12.2008, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 11. december 2008

 

 

10.      Meddelelser

BHL  27/2008

§        Ansættelse af Lokaludvalgssekretær for Brønshøj-Husum

Formand Christian Hesselberg orienterede om at der er ansat en lokaludvalgssekretær til Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Hun hedder Kathrine Collin Hagan og kommer fra en stilling som 2. udvalgssekretær i fællessekretariatet for Vesterbro og Kgs. Enghave lokaludvalg. Kathrine er 37 år gammen og er uddannet cand. mag. i pædagogik og internationale udviklingsstudier fra RUC. Kathrine starter den 5. januar 2009.

§        Områdeløft i Husum? Møde med Teknik- og Miljøforvaltningen den 3. december 2008

Formand Christian Hesselberg orienterede om møde med Teknik- og Miljøforvaltningen den 3. december 2008 vedr. det eventuelt kommende områdeløft i Husum. Kommunen søger velfærdsministeriet om områdeløft. De to hovedtemaer bliver at give Frederikssundsvej et "strøggadeløft" og at skabe forbindelse og åbne op mellem de forskellige boligformer kvarteret rummer. Hvis ansøgningen godkendes vil lokaludvalget blive inddraget i projektet (styregruppe og borgerinddragelse), og områdeløftet vil forløbe i perioden 2011-2014.

 

§        Orientering vedr. det udskudte projekt 'Plads til Leg' (bilag 19)

Formand Christian Hesselberg orienterede om de to udskudte projekter inden for Teknik- og Miljøforvaltningens område, som følge af budgetaftalen for 2009. De to projekter var hhv. legepladsen i Utterslev Mose v/ Pilesvinget 64 og den offentlige legeplads på Brønshøj Torv. De to projekter er endnu ikke opstartet og altså nu udskudt til efter 2009.

§     &nb sp;  Torveinitiativet for Brønshøj Torv har haft foretræde for TMU

Formand Christian Hesselberg orienterede om at Torveinitiativet for Brønshøj Torv har haft foretræde for Teknik- og Miljøudvalget vedr. sagen om mindesmærke og fejring af 350 året for fæstningslejren Carlstads etablering i årene 1658-59. TMU besluttede på dette møde, at der kan opstilles et mindesmærke på Brønshøj Torv under forudsætning af, at mindesmærket tilpasses justerende anvisninger fra forvaltningen.

 

§        Pilegårdens Kulturhus får ny formand

Formand Christian Hesselberg orienterede om, at Ida Sloth Bonnevie er valgt som ny formand for Kulturhuset Pilegårdens Bestyrelse. Ida overtager formandskabet efter Vera Rasmussen, der i en lang årrække har været formand for bestyrelsen. Brønshøj-Husum Lokaludvalg gav sin applaus til begge damer for deres aktive deltagelse. 

 

§        Før-evaluering af lokaludvalg – slutrapport (bilag 20)

Louise Nordskilde orienterede om at der har været iværksat en såkaldt 'førevaluering' af lokaludvalgene. Det er Gunnar Gjelstrup fra RUC, der har forestået førevalueringen, hvor han har gennemført interviews med både lokaludvalg, BR-politikere og forvaltninger med henblik på at afdække de kritiske faktorer for at lokaludvalgene kan blive en succes. Den endelige slutrapport blev omdelt på mødet den 11. december 2008. Rapporten kan også hentes på www.kk.dk/lokaludvalg.

§        Udpegning af suppleanter til Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Louise Nordskilde orienterede om at der nu er udpeget tre nye 1. suppleanter for de tre politisk udpegede suppleanter, der viste sig ikke at have bopæl i Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Samtidig er der ved at blive godkendt navnene på udfyldning af nogle af de tomme suppleantpladser. Og endelig udtræder medlem Lissy Nielsen fra Senior- og ældreområdet 1 af Brønshøj-Husum Lokaludvalg pr. 1. januar 2009. Årsagen er, at Lissy Nielsen ikke længere repræsenterer Brønshøj Ældreråd. Det samme er tilfældet for Lissys 2. suppleant Jytte Hessellund. 1. suppleant Anders Pedersen vil herefter indtræde som medlem.

§        Orientering om mødeforum den 2. december 2008

Formand Christian Hesselberg orienterede om det afholdte møde i 'mødeforum' gruppen den 2. december 2008. 'Mødeforum' består af samtlige lokaludvalgsformænd, Teamleder Birgitte Frimer-Larsen og kontorchef Peter Maarbjerg fra Center for Borgerservice samt direktør i Økonomiforvaltningen Henrik Plougmann Olsen. Mødets emner var trafik og samspillet mellem de tre parter: Center for Borgerservice, lokaludvalgene og udvalgssekretærerne.

 

 

§        Bilag 19: Brev fra TMF vedr. projekt 'Plads til Leg'

§        Bilag 20: Før-evaluering af Lokaludvalg – sammenfatning af slutrapport

 



 

Til top