Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2020

Indstilling

Indstilling om,

1. at kommunen vælger statsgaranti for indkomstskat, tilskud og udligning i 2020. 

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Kommunerne har mulighed for at vælge mellem en af staten på forhånd garanteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet eller en af kommunen budgetteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (selvbudgettering). Vælger kommunen at selvbudgettere, vil kommunen i 2023 få en efterregulering på baggrund af en opgørelse af de faktisk realiserede indtægter i 2020.

Løsning

Økonomiforvaltningen har med udgangspunkt i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august 2019 skønnet, at kommunens samlede gevinst ved valg af selvbudgettering vil udgøre 113 mio. kr., jf. nedenstående tabel 1.

Økonomiforvaltningen skønner derfor på det foreliggende grundlag, at kommunen - såfremt alle forudsætninger holder - vil have en økonomisk gevinst ved valg af selvbudgettering i forhold til valg af statsgaranti.

Tabel 1: Skønnet provenu ved selvbudgettering i 2020, mio. kr.

Kilde: Økonomiforvaltningen.

Usikkerhed og følsomhedsberegning

Skønnet for gevinsten ved selvbudgettering i forhold til statsgaranti er behæftet med betydelig usikkerhed, da det bygger på vurderinger af udviklingen frem til udgangen af 2020 ikke kun i København, men også i resten af landet.

Finansministeriet vurderer, at prognosen for dansk økonomi i Økonomisk redegørelse, august 2019 er omgærdet af særskilt stor usikkerhed. Udgangspunktet er stærkt, men risici er taget til i løbet af 2019 og peger hovedsageligt i negativ retning. Fx er et no-deal Brexit ikke indregnet. Der er således navnligt risiko for en svagere udvikling end lagt til grund for prognosen. Både Nationalbanken og IMFs (Den Internationale Valutafond) konjunkturvurderinger fra medio september 2019 understøtter, at risici for vækstudsigterne overvejende er negati­ve, jf. bilag 1.

Hvis den faktiske udvikling i 2020 afviger fra Økonomisk Redegørelse fra august 2019, vil den realiserede gevinst ved selvbudgettering afvige fra den beregnede. Det skyldes, at udskrivningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat i høj grad afhænger af udviklingen i beskæftigelsen, lønningerne samt renten. Særligt væksten på landsplan har stor betydning.

Hvis den treårige vækstrate i udskrivningsgrundlaget for hele landet i perioden 2017-20 bliver ét procentpoint lavere reduceres gevinsten ved ved selvbudgettering med 266 mio. kr., jf. bilag 2. Modsat øges gevinsten ved selvbudgettering med 266 mio. kr., hvis den treårige vækstrate i udskrivningsgrundlaget for hele landet i perioden 2017-20 bliver ét procentpoint højere. Bliver vækstraten i udskrivningsgrundlaget i alle kommuner 0,4 procentpoint lavere end skønnet i Økonomisk Redegørelse fra august 2019 reduceres gevinsten ved selvbudgettering til et tab.

Den beregnede gevinst ved selvbudgettering er derfor meget følsom over for ændrede konjunkturer, og risiciene peger særligt på en svagere udvikling. På grund af usikkerhed om konjunkturudviklingen vurderer Økonomiforvaltningen, at en forventet gevinst på 113 mio. kr. i middelscenariet ikke er tilstrækkeligt til at anbefale selvbudgettering.

Økonomi

Der er store usikkerheder forbundet med selvbudgettering, og kommunen bærer den økonomiske risiko, hvis udviklingen bliver anderledes end forventet. En kommune, der vælger at selvbudgettere indtægterne fra indkomstskat, tilskud og udligning, fordi der i budgetteringssituationen er en forventet gevinst herved, risikerer at få en lavere indtægt end garanteret af staten, hvis de faktiske forhold i budgetåret ikke stemmer med forventningen hertil. Selvbudgettering kan derfor resultere i et økonomisk tab.

Såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder valget af statsgaranti, vil dette ikke få konsekvenser for kommunens indtægtsgrundlag i 2020 eller i senere år.

Søren Tegen Pedersen          /Mads Grønvall