Mødedato: 31.10.2019, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen (herunder indkaldelse af stedfortrædere)

Se alle bilag

Indkaldelse af stedfortræder for Trine Madsen (A)

Godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2 jf. stk. 4, af 2. stedfortræder Julie Frølichs (A) lovlige forfald. Julie Frølich (A) er af arbejdsmæssige årsager forhindret i at være stedfortræder for Trine Madsen (A) under dennes orlov fra og med tirsdag den 15. oktober 2019 og indtil videre.

3. stedfortræder Tue Hækkerup (A) indkaldes derfor som stedfortræder for Trine Madsen (A) under dennes orlov, med virkning fra tidspunktet for Borgerrepræsentationens beslutning i nærværende sag på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 31. oktober 2019 og indtil videre.

Borgerrepræsentationens Sekretariats bemærkninger

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 22. august 2019, at der indkaldes stedfortræder for Trine Madsen (A), der på grund af sygdom er forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra og med tirsdag den 3. september 2019..

 

Indkaldelse af stedfortræder for Laura Rosenvinge (A)

 Godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2, af formandens indkaldelse af stedfortræder for Laura Rosenvinge (A), der på grund af studier er forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra og med fredag den 25. oktober 2019 og indtil videre.

4. stedfortræder Henrik Appel (A) indkaldes i perioden fra og med torsdag den 31. oktober 2019 og indtil videre.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 31. oktober 2019

 

Indkaldelse af stedfortræder for Trine Madsen (Socialdemokratiet)

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Indkaldelse af stedfortræder for Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet)

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Fraværende med afbud:

Kasandra Behrendt Eriksen (A), sygdom

Henrik Appel (A), sygdom

 

Fraværende uden afbud:

Ingen.

 

Niko Grünfeld (Å) ankom kl. 16.04 under behandling af dagsordenspunkt 1, ”godkendelse af dagsorden”.

Niel Bloem (F) ankom kl. 16.19 under behandling af dagsordenspunkt 2, ” Udtræden af Borgerrepræsentationen Alex Vanopslagh (I)”.

Maria Tranberg (A) ankom kl. 17.00 under behandling af dagsordenspunkt 3, ” Kirkeligning 2020”.

 

Stedfortrædere:

Der forelå anmodning fra Socialdemokratiet om, at Maria Tranberg (A) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Kasandra Behrendt Eriksen (A).

Der forelå anmodning fra Socialdemokratiet om, at Hari Neupane (A) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Henrik Appel (A).

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortrædere var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortrædere.

Genoptagelse af hvervet som Borgerrepræsentant:

Marcus Knuth (V), 21. oktober 2019

 

Dagsordenen:

Der blev torsdag den 31. oktober 2019 udsendt 3 sager til behandling uden for dagsorden vedrørende udtræden af Borgerrepræsentationen, indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg.

Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1, ”Godkendelse af dagsordenen”.

 

Følgende sager blev behandlet under ét, da de alle vedrører 2. behandling af budgetforslag for 2020:

Kirkeligning 2020 (2019-0230277)

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2020 (2019-0230280)

Bevillingsmæssige ændringer for 2019 samt tekniske ændringsforslag til Budgetforslag 2020 og budgetoverslagsårene (2019-0260027)

Anden behandling af budgetforslag 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023 (2019-0235904)

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Suspension af mødet kl. 16.05 – 16.15

Borgerrepræsentationen godkendte et forslag fra overborgmesteren om, at mødet blev suspenderet mellem kl. 16.05 – 16.15.

Baggrunden for suspension af mødet var, at Økonomiudvalget var indkaldt til et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde om behandlingen af en forespørgsel fra KL. Forespørgslen vedrørte spørgsmålet, om Københavns Kommune kan hæve serviceudgifterne med yderligere 32 mio. kr.

 

Mødet sluttede kl. 19.40.

Til top