Københavns Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik – perspektiver på tværs af sektorer

Der skal tages stilling til Københavns Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik efter høring hos interne og eksterne interessenter.

 (Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget)

Ifølge dagtilbudsloven og serviceloven skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan indsatser er forankret på tværs af forskellige faggrupper, institutioner og sektorer. Københavns Kommunes nuværende Børne- og Ungepolitik er udarbejdet tilbage i 2007. Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget godkendte derfor den 10. oktober 2012 at igangsætte en revision af Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik.

Den 22. maj 2013 godkendte Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget at sende et høringsudkast af den reviderede Børne- og Ungepolitik i høring hos interne og eksterne interessenter på børne- og ungeområdet. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen fremlægger på baggrund af indkomne høringssvar et revideret forslag till politikken til godkendelse (bilag 1).

Da det samlede børne- og ungeområde går på tværs af forvaltninger i Københavns Kommune fungerer Københavns Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik - perspektiver på tværs af sektorer, som en overordnet politik, der binder de forskellige politikker og strategier på området sammen. Politikken opstiller således ikke nye værdier og mål, men fungerer som en paraply for de mere handlingsanvisende strategier, såsom Børne- og Ungdomsforvaltningens Specialreform - Tidlig indsats og Inklusion, Ungestrategi 2013-2015 og Strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier 2012-2014.

Forvaltningerne har modtaget i alt 32 høringssvar (bilag 2). I bilaget findes en opsamling på alle høringssvar, som er opdelt efter forskellige tematikker.

Overordnet er høringssvarene positive og har kun ført til enkelte nuanceringer i politikken. I det følgende beskrives de overordnede tematikker i høringssvarene, samt hvilken betydning de eventuelt har fået for den endelige version af Børne- og Ungepolitikken:

• Specifikke fokusområder – ønsker om at konkrete faggrupper og tematikker fremstår tydeligere i politikken

Børne- og Ungepolitikken er en overordnet politik, der er målrettet alle tilbud og medarbejdere på 0-18 årsområdet. Derfor henvises der ikke i politikken til specifikke faggrupper, enheder eller indsatser.

På baggrund af det modtagne høringssvar fra Handicaprådet har forvaltningerne valgt at nævne kommunes Handicappolitik og den fremtidige Strategi for børn og unge med handicap og deres familier i indledningen. Afsnittene vedr. Børn og unges sociale, faglige og kulturelle udvikling og Rettidig og forebyggende støtte til børn og unge er blevet tilpasset, således at fokus på fritidstilbud og sundhed fremgår tydeligere. Der er ikke udarbejdet et særligt fokusområde omkring sundhed og fritid, idet Københavns Kommune har en Sundhedspolitik og en Kultur- og Fritidspolitik. Herudover er det understreget, at fagpersoner skal reagere tidligt på bekymringer om mistrivsel, social kontrol, vold og andre overgreb. Dette på baggrund af høringssvar fra bl.a. Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Dansk Sygeplejeråd og BUPL Hovedstaden. På baggrund af høringssvaret fra Dansk Socialrådgiverforening og LFS er overgang til voksenlivet skrevet tydeligere frem. I den sammenhæng kan det nævnes, at overgang til voksenlivet er indsatsområde i Ungestrategi 2013-2015 og Strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier 2012-2014.

• Implementering og Opfølgning – hvor er de konkrete indsatser, der skal virkeliggøre visionerne, og hvordan måles og evalueres der på Børne- og Ungepolitikken?

Det er ikke i Børne- og Ungepolitikken, men i Københavns Kommunes handlingsanvisende strategier på børne- og ungeområdet at konkrete tiltag beskrives, uddybes og nuanceres. Når den endelige version af Børne- og Ungepolitikken offentliggøres på www.kk.dk, vil der her blive henvist til disse strategier, således sammenhæng mellem den overordnede politik og de konkrete indsatser og tiltag fremstår klart.

Da Børne- og Ungepolitikken fungerer som en paraply for de mere handlingsanvisende strategier, vil det være gennem opfølgning på disse, at der følges op på mere konkrete mål. Eksempler herpå er Ungestrategi 2013-2015 som Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik en status på maj 2013 og Strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier 2012-2014, som Socialudvalget får status på den 18. september 2013.

• Folkeskolereformen – hvordan kan en ny børne- og ungepolitik vedtages, inden folkeskolereformen er implementeret?

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i deres høringssvar efterspurgt, at der tages højde for den nye folkeskolereform i Børne- og Ungepolitikken. Idet politikken er en overordnet politik for det samlede børne- og ungeområde, vil politikken også fungere som en overliggende politik for den konkrete implementering af folkeskolereformen i København. Børne- og Ungdomsudvalgets pejlemærker for folkeskolen ligger fint i tråd med målene for den nye folkeskolereform såvel som denne reviderede Børne- og Ungepolitik. Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer derfor ikke, at der er behov for, at folkeskolereformen skrives eksplicit ind i politikken, ligesom der ikke henvises til øvrige specifikke reformer, lovgivninger mv. på området.

• Faciliteter og fysisk indretning – hvordan kommer de fysiske rammer til at understøtte visionerne i politikken?

Flere høringssvar udtrykker en bekymring om, hvorvidt de fysiske faciliteter i skoler og fritidstilbud kan leve op til politikkens visioner omkring sundhed og inklusion. Der er i kommunen et stort fokus på at forbedre dagtilbud, skoler og fritidstilbud, og der pågår omfattende ombygninger, udbygninger og renoveringer af københavnske skoler og institutioner. Som led i det arbejde stilles der en række forskellige krav til indretningen, så det pædagogiske arbejde understøttes bedst muligt. Eksempelvis er inklusionsparat indretning blevet indarbejdet i den seneste revision af funktionsprogrammet for skoler og KKFOer, således der er fokus på at skabe fleksible rum, der kan rumme eksempelvis gruppearbejde, fordybelse og afskærmning for de børn, der har behov for dette. Derfor er det i afsnittet vedr. En tryg og inkluderende by for børn og unge understreget, at det i Københavns Kommune er et krav at bevægelse, leg og inklusion tænkes ind i nybyggeri og helhedsrenoveringer. Når den endelige version af Børne- og Ungepolitikken offentliggøres på www.kk.dk, vil der her blive henvist til siden Vi bygger nyt til byens børn, hvor information om funktions- og byggeprogrammer og igangværende nybyggeri og renoveringer er samlet.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen.

Efter godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget vil den endelige udgave af Københavns Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik - perspektiver på tværs af sektorer blive sendt til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (BR). Efter godkendelse i BR erstatter politikken den eksisterende Børne- og Ungepolitik fra 2008.

Else Sommer /                                          Anette Laigaard

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget,  at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget godkender Københavns Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik – perspektiver på tværs af sektorer.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 11. september 2013

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget understregede betydningen af foreningslivet i forhold til børn og unge.

Socialudvalgets beslutning i mødet den 18. september 2013

Kontorchef Ane K Christensen overværede punktets behandling.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalgets beslutning i mødet 22. oktober 2013

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 31.oktober 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.