Informations- og holdningskampagne mod prostitution
Informations- og holdningskampagne mod prostitution
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 31. august 2006
Nr. 49 BR 494/06. Informations- og holdningskampagne mod prostitution
Indstilling om,
at Københavns Kommune i uge 45 og 46 i 2006 kører en informations- og holdningskampagne rettet mod alle unge og voksne københavnere om ikke at købe seksuelle ydelser fra prostituerede,
at der bevilges 450.000 kr. til informations- og holdningskampagnen, og at udgifterne afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme, bevillingen "Økonomiforvaltningen, drift", funktion 6.51.1.,
at Københavns
Kommune i sommeren 2007 tilrettelægger en målrettet informationsindsats overfor
turister i København om ikke at købe seksuelle ydelser fra prostituerede, og at
Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandlingen af Budgetforslag 2007 tager
stilling til finansieringen,
at Borgerrepræsentationen senest i august 2007 tager stilling, om kommunen fremover skal køre flere informationskampagner mod prostitution, samt
at Socialudvalget
undersøger muligheden for, at Københavns Kommune i samarbejde med danske NGO'er
og videnscentre kan indgå i den internationale eventdag "Freedom Day"
den 25. marts 2007 til markering af internationalt fællesskab i kampen mod
trafficking af mennesker.
(Økonomiudvalget)
Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Økonomiudvalget:
"indstillingen tilføjes et 6. at-punkt
med følgende ordlyd:
"at der efter kampagnen
gennemføres en evaluering af kampagnens effekt på omfanget af køb af seksuelle
ydelser fra prostituerede.""
Det Konservative Folkepartis ændringsforslag blev forkastet med 37 stemmer imod 12.
For stemte: C, O, V og Winnie Berndtson (løsgænger).
Imod stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.
Der ønskedes delt afstemning om selve indstillingen.
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt med 41 stemmer imod 8.
For stemte: A, B, F, O, Wallait Khan (løsgænger), Winnie Berndtson (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: C og V.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med 41 stemmer imod 8.
For stemte: A, B, F, O, Wallait Khan (løsgænger), Winnie Berndtson (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: C og V.
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt med 36 stemmer imod 12.
For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: C, O, V og Winnie Berndtson (løsgænger).
Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt med 38 stemmer imod 12.
For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: C, O, V og Winnie Berndtson (løsgænger).
Indstillingens 5. at-punkt blev godkendt med 36 stemmer imod 11.
For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger), Winnie Berndtson (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: C, O og V.